3 dage
–
Tranedans i Sverige
Tranedans i Sverige – natur, fugleliv, og store oplevelser
Oplev et af Sveriges mest spektakulære naturfænomener, når op mod 27.000 traner samles ved Hornborgasjön. Den berømte tranedans, tusindvis af fugle på himlen og den helt særlige stemning gør dette til en oplevelse, du sent vil glemme.
Glæd dig også til en hyggelig togtur gennem en elgpark, hvor du kommer helt tæt på Sveriges majestætiske elge. Rejsen byder desuden på et besøg ved det imponerende sluseanlæg, hvor skibe løftes og sænkes hele 32 meter gennem fire enorme sluser. En rejse med traner, elge og store oplevelser i den smukke svenske natur.
Oplev tranedans ved Hornborgasjön i Sverige og se tusindvis af traner samt det imponerende sluseanlæg på rejsen.
1. april
3. april
4198,-
Inkluderet i prisen:
Tilkøb & rabatter:
Hotel:
Overnatning:
Vores gæster fortæller
Vi er stolte af at kunne dele feedback fra vores tidligere rejsende. Se et udpluk af deres kommentarer herunder.
Rejsens højdepunkter & detaljer
Find rejsebeskrivelse, opsamlingssteder og praktiske detaljer samlet ét sted. Brug menuen til venstre og få overblik over hele turen.
Program
1. dag: Smålandet Markaryds Älgsafari – Videre til Trollhättan
Vi kører fra Sjælland og København via færgen fra Helsingør til Helsingborg og fortsætter mod Smålandet Markaryds Älgsafari. Her nyder vi en lækker frokost med de traditionelle svenske älgköttbullar samt 1 x vand eller letøl, inden dagens højdepunkt venter. Vi stiger ombord på safaritoget og kører gennem den store elgpark, hvor vi kommer helt tæt på de imponerende elge i deres naturlige omgivelser – en oplevelse, de færreste glemmer. Herefter fortsætter vi nordpå til Trollhättan, hvor vi indkvarteres på hotellet. Dagen afsluttes med aftensmad i hotellets restaurant.
2. dag: Tranedans ved Hornborgasjön – Sluserne i Trollhättan
Efter morgenmaden går turen til Hornborgasjön, hvor en lokal naturvejleder fortæller om de majestætiske traner og den berømte tranedans. Hvert forår samles tusindvis af traner ved søen på deres rejse mod nord, og med lidt held kan vi opleve op mod 8.000 fugle samlet på én gang – et enestående naturskue. Herefter fortsætter vi til den hyggelige by Skara, hvor der bliver tid på egen hånd til en sen frokost og måske et besøg i den imponerende domkirke. På hjemvejen til Trollhättan oplever vi det spektakulære sluseanlæg, hvor skibene hæves og sænkes hele 32 meter gennem fire store sluser. Dagen rundes af med aftensmad på hotellet.
3. dag: Panoramaudsigt over Göteborg – Hjemrejse
Efter morgenmaden tager vi afsked med Trollhättan og kører mod den hyggelige havneby Göteborg. Her nyder vi den fantastiske panoramaudsigt over byen og havnen fra udsigtspunktet Ramberget – en smuk afslutning på rejsen. Herefter går turen sydpå langs den svenske vestkyst. Undervejs nyder vi til en hyggelig fælles frokost, inden vi fortsætter mod færgen og videre hjem til hjembyerne – efter tre dage fyldt med store naturoplevelser, imponerende elge og den fascinerende tranedans.
Praktisk
Vigtigt
Husk PAS eller billede ID på denne rejse
Bustype
Denne rejse gennemføres i 4-stjernet bus
Valuta
Svenske Kroner (SEK)
Hotellet og mange butikker tager kun betalingskort (VISA/MASTERCARD)
Billeder
Copyright © Adobe Stock / Copyright © EGON’S REJSER
Hotel
Scandic Swania
Storgatan 47-49
S-46126 Trollhättan
Telefon: 00 46 520 890 00
https://www.scandichotels.dk/hoteller/sverige/trollhattan/scandic-swania
Scandic Swania har spa, fitnesscenter og restaurant. De øvrige faciliteter omfatter bl.a. en indendørs pool og gratis WiFi. Værelserne på Scandic Swania har et opholdsområde og TV. Samtlige værelser har desuden skrivebord og badeværelse med bruser, samt fri WIFI.
Kort
Rabat med Ældre Sagen
Er du medlem af Ældre Sagen ydes der en medlemsrabat på kr. 299,-
Medlemspris marts/april 2027: kr. 3.899,- pr. person • Enkeltværelse: tillæg kr. 599,-





