FLYREJSE
18. juni

–

8 dage

Skotland – slotte, klaner og storslået natur

Alle afgange til denne destination:

Skotland – slotte, whisky og storslået natur

Tag med til Skotland i juni, når de lange, lyse sommerdage og det grønne, frodige landskab danner rammen om store naturoplevelser, spændende historier og ægte skotsk stemning.

Vi følger River Tweed gennem de smukke Scottish Borders, sejler til Isle of Arran – Skotland i miniature – og oplever Kennedy-klanens storslåede Culzean Castle. Med dansk rejseleder fra start til slut, gratis opsamlingsbus til Københavns Lufthavn og kun to hoteller undervejs får vi god tid til at opleve Skotland.

Oplev Skotlands storslåede natur, historiske slotte, whisky og Isle of Arran – Skotland i miniature!

Afrejse:

18. juni

Hjemrejse:

25. juni

Pris pr. person fra:

15498,-

Inkluderet i prisen:

GRATIS bus fra udvalgte byer til/fra lufthavnen i Danmark
Direkte fly København - Edinburgh t/r inkl. indchecket bagage
Alle flyskatter og -afgifter
Bustransport i Skotland i henhold til programmet
7 x overnatning
7 x morgenmad
7 x middag
Færge med bus til og fra Isle of Arran
Entréer til en værdi af kr 700
Besøg på Ellisland Farm
Besøg og rundvisning på Annandale Distillery med whiskysmagning
Besøg på Abbotsford House & Gardens
Guidet besøg i New Lanark
Besøg på Culzean Castle & Country Park
Heldagsudflugt til Isle of Arran
Udflugt til Melrose
Udflugt til Dumfries
Udflugt til Alloway
Udflugt til Ayrshirekysten
Udflugt til Troon
Dansk rejseleder på hele rejsen
Gebyr til Rejsegarantifonden

Tilkøb & rabatter:

Hotel:

Hoteller iflg. program

Overnatning:

Enkeltværelse 17.797,-
Dobbeltværelse 15.498,-

Vores gæster fortæller

Vi er stolte af at kunne dele feedback fra vores tidligere rejsende. Se et udpluk af deres kommentarer herunder.

Rejsens højdepunkter & detaljer

Find rejsebeskrivelse, opsamlingssteder og praktiske detaljer samlet ét sted. Brug menuen til venstre og få overblik over hele turen.


Rejsens højdepunkter

Store oplevelser hver dag og kun to hoteller
Vi har samlet en perlerække af oplevelser i det sydlige og vestlige Skotland. Med tre nætter i Symington og fire i Ayrshire får vi god tid til spændende udflugter – og slipper for at pakke kufferten hver morgen.

Isle of Arran – Skotland i miniature
Vi sejler til den smukke ø Arran, hvor dramatiske bjerge, grønne dale og små kystsamfund fortæller historien om Skotlands varierede natur. En dag med skotsk øliv og store naturoplevelser.

Walter Scott, Robert Burns og de skotske fortællinger
Vi besøger Walter Scotts romantiske Abbotsford og følger sporene efter nationaldigteren Robert Burns. Her møder vi både store personligheder, skotsk kulturhistorie og fortællinger, der stadig lever.

Kennedy-klanens Culzean Castle og UNESCO-verdensarv
Vi oplever det imponerende Culzean Castle, der troner over Ayrshirekysten, og besøger New Lanark, hvor fremsynede idéer om menneskers liv og arbejdsvilkår blev ført ud i livet for mere end 200 år siden.

Whiskysmagning og skotske traditioner
På Annandale Distillery kommer vi tæt på håndværket bag Skotlands berømte whisky og får naturligvis også mulighed for at smage. Undervejs møder vi også de traditioner, der gør Skotland til noget ganske særligt.

Dansk rejseleder og gratis opsamlingsbus
Vores danske rejseleder følger med fra start til slut og giver historierne liv undervejs. Samtidig tilbyder vi gratis bustransport fra udvalgte opsamlingssteder til og fra Københavns Lufthavn.

Program

Skotland – et land du hurtigt føler sig hjemme i

Tag med på en ny spændende rejse til det storslåede Skotland, hvor grønne dale, dramatiske kyster, imponerende slotte og hyggelige byer danner rammen om en perlerække af oplevelser. Vi rejser i juni, når sommeren har gjort landskabet frodigt, og de lange, lyse dage indbyder til at nyde den skotske natur.

Vi følger floden Tweed gennem de smukke Scottish Borders og kommer tæt på forfatteren Walter Scott og nationaldigteren Robert Burns. Undervejs venter spændende fortællinger om klaner, gamle slotte, skotske traditioner og naturligvis en smag på den berømte whisky.

På vestkysten oplever vi Kennedy-klanens storslåede Culzean Castle, og med færgen sejler vi til Isle of Arran – ofte kaldet Skotland i miniature – hvor bjerge, grønne dale og smukke kystlandskaber mødes.

Rejsen er særligt tilrettelagt med mange forskellige oplevelser i det sydlige og vestlige Skotland. Vi kommer godt omkring med vores skotske bus, men med kun to hoteller på otte dage undgår vi de mange hotelskift og lange transportetaper, så oplevelserne kommer i centrum.

1. dag: Velkommen til Skotland

Vi begynder rejsen med mulighed for gratis bustransport fra udvalgte opsamlingssteder på Sjælland og til Københavns Lufthavn, hvor vores danske rejseleder byder velkommen.

Fra København flyver vi til Edinburgh, hvor vores skotske bus venter. Snart er vi på vej gennem det grønne, bølgende landskab syd for hovedstaden. Undervejs får vi de første fortællinger om Skotland, dets folk og de mange spændende oplevelser, der venter. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Tinto Hotel i Symington, hvor vi skal bo de første tre nætter. Her finder vi os til rette, inden vi samles om middagen.

Hotellet har tradition for lokal underholdning, og er vi heldige, får vi også lejlighed til at opleve lidt skotsk musik og stemning under opholdet.

2. dag: Robert Burns, pubstemning og whiskysmagning

Skotlands nationaldigter Robert Burns er omdrejningspunktet for dagens oplevelser, der også byder på en af landets mest berømte traditioner – whisky.

Vi begynder på Ellisland Farm, hvor Burns boede med sin familie og skrev flere af sine kendte værker. Burns var ikke nogen helt almindelig digter. Han voksede op som landmandssøn, men blev som ung en litterær sensation i Edinburghs fineste kredse. Hans liv var fyldt med kærlighed, kvinder, venskaber og store kontraster. Han blev far til hele 13 børn, og hans sange lever stadig – ikke mindst Auld Lang Syne, som skotterne synger ved nytår.

Turen fortsætter til Dumfries, hvor Burns tilbragte sine sidste år. På en lille tur gennem byen kommer vi forbi den historiske The Globe Inn, som Burns selv kaldte sit howff – sit stamsted. Pubben er tæt forbundet med fortællingen om digterens liv, venskaber og forkærlighed for godt selskab.

Efter tid til frokost venter Annandale Distillery, hvor vi oplever håndværket og traditionerne bag den berømte skotske whisky – og naturligvis bliver der også mulighed for at smage på de gyldne dråber.

Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til hotellet.

3. dag: Ivanhoe, Walter Scott og floden Tweed

Glæd dig til en af rejsens store kulturhistoriske oplevelser, når vi følger floden Tweed gennem de smukke Scottish Borders med grønne bakker, hyggelige byer og århundreders dramatiske historie.

Vi begynder i Melrose, hvor ruinerne af Melrose Abbey vidner om områdets historiske betydning. Vi besøger også Priorwood Garden, hvor sommerens frodighed danner en smuk ramme om besøget.

Dagens højdepunkt er Abbotsford, det romantiske hjem, som den verdensberømte forfatter Sir Walter Scott skabte ved River Tweed. Mange kender ham fra Ivanhoe, men Scott var også dybt optaget af Skotlands historie, klaner og gamle fortællinger. Det mærkes overalt i hans usædvanlige hjem, fyldt med bøger, våben, kunst og historiske genstande.

Bag de smukke rammer gemmer sig også en dramatisk historie. Da Scott blev ramt af store økonomiske problemer, forsøgte han med en utrolig arbejdsindsats at skrive sig ud af gælden. Abbotsford er derfor meget mere end et smukt forfatterhjem – det er et fascinerende indblik i den historie og romantik, som var med til at forme vores billede af Skotland.

4. dag: Verdensarv og visioner i den grønne dal

Efter morgenmaden forlader vi Tinto Hotel og sætter kurs mod en af Skotlands mest bemærkelsesværdige historiske seværdigheder. Dybt i en grøn dal ved River Clyde ligger New Lanark, en usædvanligt velbevaret bomuldsmølleby, som i dag er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Her blev der for mere end 200 år siden tænkt tanker, som var langt forud for deres tid. Industrimanden Robert Owen ønskede at forbedre arbejderfamiliernes liv gennem bedre boliger, skolegang og nye idéer om trivsel og arbejdsvilkår.

Under besøget oplever vi de imponerende møllebygninger og arbejderboliger og får et spændende indblik i hverdagen for de mennesker, der boede og arbejdede her. New Lanark er et fascinerende møde med industrihistorie og menneskelige visioner – smukt indrammet af den grønne dal og floden Clyde.

Efter tid til frokost fortsætter vi vestpå til Ayrshire, hvor vi indkvarteres på Riverside Lodge Hotel ved Irvine for de næste fire nætter.

5. dag: Ayrshire – digterhistorie, havluft og skotsk charme

I dag skal vi opleve den smukke Ayrshirekyst, hvor hyggelige kystbyer, grønne landskaber og spændende historier venter.

Vi begynder i Alloway, fødebyen for Skotlands nationaldigter Robert Burns. Her oplever vi området omkring hans beskedne fødehjem, Burns Cottage, den gamle kirke og den berømte stenbro Brig o’Doon. Undervejs hører vi mere om manden bag Auld Lang Syne – sangen om gamle venskaber, minder og mennesker, vi har delt livet med.

Herefter følger vi Ayrshirekysten, hvor havet og golftraditionerne har sat deres præg gennem generationer. I den hyggelige kystby Troon bliver der tid til en tur langs vandet, en kop kaffe eller blot til at nyde udsigten og den friske havluft.

En dejlig dag med skotsk lokalliv, kulturhistorie og oplevelser i et lidt roligere tempo.

6. dag: Isle of Arran – Skotland i miniature

Glæd dig til en af rejsens store naturoplevelser, når vi sejler til Isle of Arran – øen, som med god grund kaldes Skotland i miniature. Allerede på færgeoverfarten får vi en forsmag på den storslåede natur, når øens bjerge rejser sig bag kysten.

Arran er noget ganske særligt. På et forholdsvis lille område finder vi mange af de landskaber, der har gjort Skotland berømt: dramatiske bjerge, grønne dale, små landsbyer og smukke kyststrækninger.

Mod nord minder landskabet om det barske skotske højland, mens andre dele af øen er blødere og mere frodige. Kontrasterne er store, og næsten overalt spiller havet en vigtig rolle.

Vi bruger dagen på at opleve øens natur og særlige atmosfære. Undervejs får vi indtryk af det skotske øliv og nyder udsigterne til hav, bjerge og grønne landskaber.

På Arran er det ikke nødvendigvis de store seværdigheder, der imponerer, men selve landskabet, roen og fornemmelsen af at være kommet til et helt særligt hjørne af Skotland.

Der bliver tid til frokost, inden vi sejler tilbage til fastlandet.

Udflugten tilrettelægges efter de lokale vejrforhold og mulighederne med vores turistbus. Af hensyn til vejr og færgedrift kan programmet desuden ombyttes med 7. dag på rejsen.

7. dag: Kennedy-klanen og storslåede Culzean Castle

I dag følger vi Ayrshirekysten mod syd til dagens store oplevelse –  Culzean Castle & Country Park, der ligger højt over Firth of Clyde.

Slottet blev skabt for Kennedy-familien af den berømte arkitekt Robert Adam. Her møder vi meget af det Skotland, mange forestiller sig hjemmefra: klanhistorie, herskabelige sale, våben, stor arkitektur og udsigt over havet.

Indenfor venter overdådige rum og spændende fortællinger. Et særligt kapitel knytter sig til den amerikanske general Dwight D. Eisenhower, der efter Anden Verdenskrig fik stillet en del af slottet til rådighed som tak for sin indsats.

Vi får god tid til at opleve både slottet og de smukke omgivelser med parkområder, grønne plæner og udsigt over kysten.

En storslået afslutning på vores udflugter i det vestlige Skotland.

8. dag: På gensyn til Skotland

Efter morgenmaden tager vi afsked med Ayrshire og kører mod Edinburgh Lufthavn. Her finder du en imponerende samling af whiskyer fra hele landet, og der er ofte smagsprøver på de ædle dråber.

En kort flyetur senere er vi tilbage i København, hvor vores opsamlingsbus venter efter 8 oplevelsesrige dage med skotsk natur, spændende historier og store kultur oplevelser. Denne gang er det et farvel – men ofte bliver det til en gensyn.

Praktisk

Er rejsen egnet for dig?

Du behøver ikke være særligt fysisk trænet for at deltage, men det er vigtigt, at du er selvhjulpen og almindeligt godt gående.

Vi bevæger os gennem lufthavne, stiger ind og ud af bus og færge og oplever historiske bygninger, slotte, haver og mindre byer til fods. Der kan forekomme trapper, brosten, grusstier, græs og ujævnt underlag.

Der er ingen egentlige vandreture i programmet, men enkelte seværdigheder kræver, at man kan gå et stykke på egen hånd. Har du begrænset gangdistance, kan det enkelte steder være nødvendigt at vælge en kortere rute eller springe en del af besøget over.

Vi kører med bus på udflugterne, og enkelte dage kan der være længere strækninger. Til gengæld bor vi kun på to hoteller under hele rejsen.

Andet
Medbring PAS på rejsen
Valuta: Britisk pund, GBP (£)

Rejseinformation
Rejseinformation samt gældende afrejse -og mødetider fremsendes ca. 2 uger før afrejse

Pas og indrejsetilladelse (ETA)
Fra 2. april 2025 skal danske statsborgere have en elektronisk indrejsetilladelse, ETA (Electronic Travel Authorisation), for at rejse til Storbritannien. Det svarer i princippet til den amerikanske ESTA, som mange allerede kender.

ETA er obligatorisk og skal være godkendt inden afrejse.
Uden gyldig ETA kan du blive afvist ved indtjekning eller boarding.

En ETA koster £20 pr. person (ca. 175 kr. – vejledende pris) og gælder i to år, dog højst indtil dit pas udløber. Tilladelsen kan bruges til flere rejser til Storbritannien i gyldighedsperioden.

Vi anbefaler, at du søger senest 14 dage før afrejse og gerne tidligere. De fleste får svar inden for et døgn, men de britiske myndigheder oplyser, at behandlingen kan tage op til tre arbejdsdage.

Du kan nemt søge hjemmefra på to måder:

  • Via smartphone: Download den officielle app UK ETA fra App Store eller Google Play. Det er ofte den nemmeste løsning.
  • Via computer: Søg på de britiske myndigheders officielle hjemmeside: https://www.gov.uk/eta

Du skal bruge dit pas, en e-mailadresse, et betalingskort og et foto af dig selv. Tilladelsen bliver elektronisk knyttet til dit pas.

Man skal selv sørge for at få tilladelsen på plads inden afrejse.

Vigtigt: Dit pas skal være gyldigt under hele opholdet i Storbritannien. Har du allerede en gyldig ETA til det pas, du rejser med, behøver du ikke søge igen.

Det blå EU-sygesikringskort
Medbring et gyldigt blåt EU-sygesikringskort. Kortet kan bruges ved medicinsk nødvendig offentlig behandling under et midlertidigt ophold i Storbritannien, men det erstatter ikke en privat rejseforsikring.

Rejseforsikring
Vi anbefaler, at du har en privat rejseforsikring, som gælder under hele rejsen og blandt andet dækker sygdom, hjemtransport og andre udgifter, som det blå sygesikringskort ikke dækker.

Billeder
Copyright © Adobe Stock / Copyright © EGON’S REJSER
Enkelte billeder er skabt eller bearbejdet ved hjælp af AI

Flytider, bagage og mødetider

Flytider

Udrejse: København, CPH – Edinburgh, EDI
Kl. 13.35 – 14.30
Flynummer D8 3502
Der flyves direkte med Norwegian

Hjemrejse: Edinburgh, EDI – København, CPH
Kl. 15.10 – 17.55
Flynummer D8 3503
Der flyves direkte med Norwegian

Bagage

På rejsen er der inkluderet:
1 stk. indchecket bagage på maksimalt 23 kg
Håndbagage på maksimalt 10 kg
Håndbagagen til bagagehylden må maksimalt måle 55 × 40 × 23 cm.
Norwegian anbefaler, at medicin, værdigenstande og andre nødvendige ting medbringes i håndbagagen.

Mødetider

Rejseinformation med gældende afrejse -og mødetider fremsendes ca. 2 uger før afrejse.
Alle tider her på siden, er vejledende, samt lokale tider.

Hoteller

Tinto Hotel, Symington – 3 nætter

Tinto Hotel er et traditionelt skotsk hotel i landlige omgivelser ved Symington og bliver vores base de første tre nætter.

Hotellet har 40 værelser med eget bad og toilet samt restaurant og fællesområder. Tinto har mange års erfaring med grupperejser og er praktisk indrettet til busgrupper.

Værelsernes størrelse og indretning kan variere, som det ofte er tilfældet på traditionelle skotske hoteller. Vi har valgt Tinto på grund af den praktiske beliggenhed i forhold til vores udflugter og hotellets erfaring med grupper.

Morgenmad og middag serveres på hotellet. Hotellet har tradition for lokal underholdning, som vi forhåbentlig også får glæde af under vores ophold.

Riverside Lodge Hotel, Irvine – 4 nætter

Riverside Lodge Hotel er et større hotel ved Irvine og bliver vores faste base under opholdet i Ayrshire.

Hotellet har 126 værelser, restaurant samt bar/lounge. Værelserne er funktionelt indrettet med eget bad og toilet, wi-fi, tv, hårtørrer samt mulighed for at lave kaffe og te.

Hotellet ligger ikke midt i Irvine centrum, men placeringen fungerer godt som base for vores udflugter langs Ayrshirekysten og til Isle of Arran. Programmet er derfor tilrettelagt, så dagene primært bruges ude på oplevelserne.

Morgenmad og middag serveres på hotellet hver dag.

Kort

Rabat med Ældre Sagen

Som medlem af Ældre Sagen ydes der en medlemsrabat på kr. 499,-

Medlemspris juni 2027: kr. 14.999,- pr. person • Enkeltværelse: tillæg kr. 2299,-

Opsamlingssteder

Opsamlingssted
Afgang
Hjemkomst
Slagelse Busterminal, Ndr. Stationsvej
Afgang: 08:40
Hjemkomst: 21:35
Ringsted Station, ved busserne
Afgang: 09:20
Hjemkomst: 20:55
Roskilde Station, Ny Østergade
Afgang: 10:00
Hjemkomst: 20:15
Glostrup St. v/busserne
Afgang: 10:30
Hjemkomst: 19:45
DGI-Byen, Tietgensgade 65 v/bowling
Afgang: 11:10
Hjemkomst: 19:05
Københavns Lufthavn (CPH)
Afgang: 11:30
Hjemkomst: 18:45