26. april

–

4 dage

Skagen Hotel – forårsmagi på toppen af Danmark

Alle afgange til denne destination:

Oplev Skagen – Danmarks perle mod nord

Glæd dig til fire dejlige dage i Skagen, hvor kunst, historie, storslået natur og hyggeligt byliv går hånd i hånd. Vi tager på guidet byrundtur i Skagen og oplever det charmerende Gl. Skagen med de karakteristiske gule huse. Vi besøger Grenen, hvor Skagerrak og Kattegat mødes, kører med Sandormen til Danmarks nordligste punkt og oplever Den Tilsandede Kirke, der vidner om sandflugten gennem århundreder.

Undervejs venter også den imponerende Råbjerg Mile og et besøg i det idylliske Kandestederne ved Vesterhavet. På rejsen bor vi centralt på Skagen Hotel, og der er god tid på egen hånd til at udforske byens hyggelige gågader, besøge Skagens Museum eller nyde stemningen på havnen. Hvis vejret tillader det, afslutter vi en af dagene med en smuk solnedgang over Vesterhavet – en perfekt afslutning på oplevelserne i toppen af Danmark.

Tag med til toppen af Danmark, hvor kunst, historie, brede sandstrande og to have mødes i storslået natur

Afrejse:

26. april

Hjemrejse:

29. april

Pris pr. person fra:

4699,-

Du ser rejsen med Skagen Hotel. Book herunder, eller se de andre hoteller på rejsen.

Bestil nu

Inkluderet i prisen:

Busturen i 4-★★★★ turistbus
3 x overnatning
3 x morgenmad
3 x middag
Guidet tur i Skagen
Tur med Sandormen
Gebyr til Rejsegarantifonden

Tilkøb & rabatter:

Hotel:

Overnatning:

Enkeltværelse 5.298,-
Dobbeltværelse 4.699,-

Vores gæster fortæller

Vi er stolte af at kunne dele feedback fra vores tidligere rejsende. Se et udpluk af deres kommentarer herunder.

Rejsens højdepunkter & detaljer

Find rejsebeskrivelse, opsamlingssteder og praktiske detaljer samlet ét sted. Brug menuen til venstre og få overblik over hele turen.


Rejsens højdepunkter

  • Guidet byrundtur i Skagen og besøg i charmerende Gl. Skagen

  • Tid på egen hånd til kunst, shopping og hyggelige caféer

  • Oplev Grenen, hvor Skagerrak og Kattegat mødes

  • Kør med Sandormen til Danmarks nordligste punkt

  • Besøg Den Tilsandede Kirke og hør dens spændende historie

  • Oplev den imponerende Råbjerg Mile og det smukke Kandestederne

  • Mulighed for solnedgang over Vesterhavet i Gl. Skagen

Program

1. dag: Med kurs mod Skagen

Vi begynder rejsen med opsamling i København, på Sjælland, Fyn og i Jylland, inden turen går nordpå mod Skagen. Undervejs krydser vi Storebæltsbroen og Fyn, og der bliver ophold ved et cafeteria, hvor der er mulighed for at købe frokost.

Herefter fortsætter vi gennem Jylland, forbi Aalborg, inden vi sidst på eftermiddagen ankommer til Skagen. Vi bliver indkvarteret på Skagen Hotel, der ligger centralt i byen, tæt på de hyggelige gågader og havnemiljøet. Dagen afsluttes med en dejlig middag på hotellet.

2. dag: Skagen med guide – historie, kunst og oplevelser

Efter morgenmaden tager vi på en spændende byrundtur i Skagen med lokal guide. Vi hører om byens historie og udvikling, hvor fiskeriet og turismen gennem tiden har spillet en afgørende rolle. Turen foregår både med bus og til fods, og vi fortsætter til Gammel Skagen, hvor de karakteristiske gule Skagenshuse med røde tegltage og hvide detaljer skaber den helt særlige stemning.

Resten af dagen er til fri disposition, så du kan udforske Skagen i dit eget tempo. Måske frister en frokost på det traditionsrige Brøndums Hotel eller et besøg i Michael og Anna Anchers hus, hvor kunstnerparrets hjem og atelier fortæller historien om livet blandt Skagensmalerne. Du kan også besøge Skagens Museum, der rummer en imponerende samling af værker fra kunstnerkoloniens storhedstid.

En anden spændende mulighed er Oplevelsescenter Maskinrummet, hvor du kan gå på opdagelse i en fascinerende verden af motorer, maskiner og maritim historie. Her venter en anderledes oplevelse med fortællinger om teknik, håndværk og livet omkring havet.

Sidst på dagen samles vi igen på hotellet, hvor middagen serveres.

Solnedgangspladsen i Gl. Skagen

Hvis vejret tillader det, tager vi en tur til Solnedgangspladsen i Gl. Skagen. Her nyder vi den særlige stemning og det smukke udsyn over Vesterhavet, mens vi håber at opleve solen gå ned i horisonten – et stemningsfuldt punktum på dagen.

3. dag: Grenen, Sandormen og Den Tilsandede Kirke

Efter morgenmaden kører vi med bussen ud mod Grenen, hvor vi stiger ombord på traktorbussen Sandormen, der bringer os det sidste stykke ud til Danmarks nordligste punkt. Her kan vi opleve det fascinerende syn af Skagerrak og Kattegat, der mødes – et helt særligt sted, hvor bølgerne fra de to have krydser hinanden.

Herefter besøger vi Den Tilsandede Kirke, som i sidste halvdel af 1300-tallet var den største kirke i Vendsyssel. Sandflugten begyndte allerede i 1500-tallet og nåede frem til kirken i slutningen af 1700-tallet. I dag står kun det karakteristiske kirketårn tilbage som et spændende vidnesbyrd om naturens kræfter og områdets historie.

Tilbage i Skagen er resten af dagen til fri disposition. Måske frister en tur langs den livlige havn, hvor fiskekuttere, restauranter og maritime omgivelser skaber en helt særlig atmosfære. Du kan også besøge byens berømte bryghus eller gå på opdagelse i de hyggelige gader og butikker.

Dagen afsluttes med middag på hotellet.

4. dag: Råbjerg Mile – Kandestederne og hjemrejse

Efter morgenmaden på hotellet pakker vi bussen og tager afsked med Skagen. Dagens første oplevelse er Råbjerg Mile, en af Europas største vandreklitter. Den imponerende sandklit rummer omkring 3,5 millioner m³ sand og rejser sig 35-40 meter over landskabet. Her oplever vi et fascinerende klitlandskab, der nærmest minder om en lille ørken, og får et sidste indtryk af Vendsyssels enestående natur.

Vi fortsætter med en afstikker til Kandestederne, en lille, charmerende badeby ved Vesterhavet, kendt for sin smukke beliggenhed, brede sandstrand og fredelige atmosfære.

Herefter begynder hjemrejsen sydpå gennem Jylland med passende pauser undervejs, inden vi igen når frem til vores hjembyer efter nogle dejlige dage med oplevelser, natur og hyggeligt samvær i Skagen.

Praktisk

Vigtig information om hotel og buskørsel
På denne rejse bor gæsterne på tre forskellige hoteller i Skagen, men alle rejser i samme bus. Det betyder, at bussen stopper ved de forskellige hoteller undervejs, og du kan derfor opleve, at du bliver sat af senere end gæster, der bor på andre hoteller. Det samme gælder på udflugterne samt hjemrejsen, hvor bussen samler gæster op ved de forskellige hoteller.

Bustype 
Rejsen gennemføres i 4-stjernet bus

Guide / Rejseleder / Chauffør
Denne rejse gennemføres uden rejseleder
Chaufføren informerer undervejs og fungere som turleder
Guidet tur i Skagen er med lokal Skagen-guide

Billeder
Copyright © Adobe Stock / Copyright © Toppen af Danmark / Copyright © VisitDenmark; Peter Jørgensen & Mette Johnsen / Copyright © Destination NORD; iana_aud, Peter Jørgensen, Søren Broust Hansen & Mette Johnsen / Copyright © EGON’S REJSER
Enkelte billeder er skabt eller bearbejdet ved hjælp af AI.

Hotel

Skagen Hotel ★★★★
Sankt Laurentii Vej 35
9990 Skagen
Telefon: 98 45 01 66
https://skagen-hotel.com/

Skagen Hotel
Skagen Hotel ligger midt i hjertet af Skagen med gågadens butikker og hyggelige spisesteder lige uden for døren. Skagens Museum ligger blot 200 meter væk, og Michael og Anna Anchers Hus ligger cirka 500 meter fra hotellet. Der er desuden kort afstand til Sønderstrand med det ikoniske Vippefyr og til Grenen, hvor Skagerrak og Kattegat mødes.

Hotellet har egen restaurant og bar, hvor der serveres lækre retter. Her er der mulighed for at nyde gode måltider i hyggelige omgivelser efter dagens oplevelser.

Værelserne har eget badeværelse med bad og toilet. Hotellet tilbyder gratis WiFi, og der serveres en stor morgenmadsbuffet i hotellets restaurant.
Adgangen til værelserne er enten uden trapper eller via elevator, afhængigt af værelsesplaceringen.

Kort

Opsamlingssteder

Opsamlingssted
Afgang
Hjemkomst
DGI-Byen, Tietgensgade 65 v/bowling
Afgang: 06:30
Hjemkomst: 21:00
Glostrup St. v/busserne
Afgang: 07:10
Hjemkomst: 20:20
Roskilde Station, Ny Østergade
Afgang: 07:40
Hjemkomst: 19:50
Ringsted Station, ved busserne
Afgang: 08:20
Hjemkomst: 19:10
Slagelse Busterminal, Ndr. Stationsvej
Afgang: 09:00
Hjemkomst: 18:30
Nyborg Station - Banegårdsalleen
Afgang: **
Hjemkomst: **
Odense - Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6
Afgang: **
Hjemkomst: **
Fredericia - Banegården - Jernbanegade
Afgang: **
Hjemkomst: **
Vejle - Lundahl Nielsens Vej 1 - VIKINGBUS
Afgang: **
Hjemkomst: **
Skanderborg - Banegården
Afgang: **
Hjemkomst: **
Aarhus - OIL! Tanken v/Bilka, Agersøvej 1 A
Afgang: **
Hjemkomst: **
Randers - Sjællandsgade 57
Afgang: **
Hjemkomst: **
** = afrejsetider og hjemkomsttider oplyses ca. 2 uger før afrejse