Ferie Alene
19. maj

–

5 dage

Ferie Alene • Forårseventyr i Schwalenberg

Alle afgange til denne destination:

Forår, bindingsværk og eventyrlige fortællinger

Ferie Alene – forårseventyr i Weserbergland

Oplev foråret i det eventyrlige Weserbergland – et af Tysklands smukke og mindre kendte områder, hvor grønne landskaber, hyggelige bindingsværksbyer og gamle sagn går hånd i hånd.

På denne rejse venter der dig en skøn blanding af naturoplevelser, historiske byer og spændende fortællinger. Vi besøger idylliske Schwalenberg, den charmerende bindingsværksby Detmold og eventyrbyen Hameln, hvor historien om Rottefængeren stadig lever. Undervejs møder vi også fortællingerne om Askepot og den fantasifulde Baron von Münchhausen.

Med Ferie Alene kan du glæde dig til en rejse med oplevelser, hyggeligt samvær og nye bekendtskaber – uden at skulle vente på, at andre har lyst til at tage med. Vi bor på det hyggelige Hotel Malkasten, nyder fælles måltider og oplever det bedste af Weserbergland i godt selskab.

Kom med på en rejse gennem eventyrenes landskab med bindingsværksidyl, spændende historie og skønne forårsoplevelser

Afrejse:

19. maj

Hjemrejse:

23. maj

Pris pr. person fra:

6198,-

Inkluderet i prisen:

Busturen i 4-★★★★ turistbus
4 x overnatninger i enkeltværelse
4 x morgenmad
4 x middag
3 x frokost
1 x sandwich & kildevand
1 x aften med øl/vand/vin i 3 timer
Besøg i Hameln
Udflugt til Hermannsdenkmal
Entré Externsteine
Entré Kurpark Bad Pyrmont
Dansk rejseleder
Gebyr til Rejsegarantifonden

Tilkøb & rabatter:

Overnatning:

Enkeltværelse 6.198,-

Vores gæster fortæller

Vi er stolte af at kunne dele feedback fra vores tidligere rejsende. Se et udpluk af deres kommentarer herunder.

Rejsens højdepunkter & detaljer

Find rejsebeskrivelse, opsamlingssteder og praktiske detaljer samlet ét sted. Brug menuen til venstre og få overblik over hele turen.


Rejsens højdepunkter

  • Oplev den idylliske bindingsværksby Schwalenberg og det historiske Hotel Malkasten

  • Gå på opdagelse i den smukke kurpark i Bad Pyrmont med eksotiske planter og palmer

  • Besøg Bodenwerder og hør de fantastiske historier om Baron von Münchhausen

  • Gå i Rottefængerens fodspor i den eventyrlige by Hameln

  • Oplev Hermannsdenkmal og de særprægede klipper ved Externsteine
  • Besøg Detmold med de charmerende bindingsværkshuse og historiske gader

Program

1. dag: Udrejse til Schwalenberg

Vi begynder rejsen med opsamling i København, på Sjælland, Fyn og i Jylland. Herefter passerer vi den dansk-tyske grænse og fortsætter sydpå gennem det tyske landskab. Undervejs nyder vi en god sandwich inklusive 1 x kildevand.

Først på aftenen ankommer vi til den hyggelige bindingsværksby Schwalenberg, hvor vi indkvarteres på det familiedrevne Hotel Malkasten. Her venter en god middag i hotellets hyggelige omgivelser, inden vi kan slappe af efter dagens køretur.

2. dag: Schwalenberg og den smukke kurpark i Bad Pyrmont

Efter morgenmaden går vi på opdagelse i den charmerende by Schwalenberg, der gennem tiden har tiltrukket mange kunstnere. Vi oplever de smukke bindingsværkshuse og hører fortællinger om byens spændende historie, inden vi vender tilbage til hotellet og nyder en fælles frokost.

Om eftermiddagen går turen til kurbyen Bad Pyrmont, hvor vi besøger den imponerende kurpark. Allerede i 1700-tallet var parken et yndet udflugtsmål for adelige og fornemme gæster, der kom for at nyde de eksotiske palmer, frodige planter og de berømte kilder, som man dengang tillagde helbredende kræfter. Her er der tid til at gå en tur og nyde de smukke omgivelser.

Tilbage på hotellet venter middagen, hvortil vi hygger os med øl, vand og vin ad libitum i tre timer. Aftenen rundes af med levende musik og hyggeligt samvær.

3. dag: Eventyrlige fortællinger, bjergudsigt og Rottefængerbyen Hameln

Efter morgenmaden kører vi til Köterberg, et af områdets højeste punkter, hvor vi kan nyde den flotte udsigt over det grønne landskab og indånde den friske bjergluft. Turen fortsætter forbi slottet i Polle, der ifølge sagnet forbindes med eventyret om Askepot.

Vi besøger derefter Bodenwerder, hvor den berømte Baron von Münchhausen boede. Her ser vi nogle af byens finurlige skulpturer, der fortæller om baronens utrolige og fantasifulde historier.

Dagens sidste stop er den charmerende by Hameln, der er kendt for det gamle folkeeventyr om Rottefængeren. Her bliver der tid til en fælles frokost og mulighed for at gå på opdagelse i de historiske gader, beundre de smukke bindingsværkshuse og opleve fortællingerne, der har gjort byen berømt.

Sidst på dagen vender vi tilbage til hotellet, hvor middagen venter.

4. dag: Historisk monument og fascinerende klippeformationer

Efter morgenmaden går turen til det imponerende Hermannsdenkmal i Teutoburgerskoven. Monumentet mindes det berømte slag i år 9 e.Kr., hvor germanske stammer besejrede romerske legioner og satte en stopper for Romerrigets videre ekspansion mod nord. Fra monumentet er der en flot udsigt over det skovklædte landskab.

Herefter fortsætter vi til Detmold, en charmerende by med smukke bindingsværkshuse, historiske bygninger og hyggelige gader. Her nyder vi en fælles frokost, og der bliver også lidt tid på egen hånd til at gå på opdagelse i den stemningsfulde bymidte, inden turen går videre til det spektakulære Externsteine.

Midt i skoven rejser Externsteine sig som et imponerende naturfænomen med mægtige sandstensklipper, der strækker sig dramatisk mod himlen. De særprægede klippeformationer har gennem århundreder været omgærdet af mystik og ligner nærmest noget fra en eventyrverden. Her får vi mulighed for at komme helt tæt på de fascinerende klipper, og hvis forholdene tillader det, kan vi gå op ad trapperne i klipperne og nyde den enestående udsigt over det omkringliggende landskab.

Efter dagens oplevelser vender vi tilbage til hotellet, hvor middagen nydes.

5. dag: Hjemrejse – fyldt med gode oplevelser

Efter morgenmaden tager vi afsked med Hotel Malkasten og de idylliske omgivelser i Schwalenberg. Vi sætter kurs mod Danmark med hovedet fuldt af gode minder fra nogle oplevelsesrige dage i Weserbergland, hvor historiske byer, eventyrlige fortællinger og storslået natur har været i centrum.

Undervejs holder vi passende pauser, inden vi først ankommer til vores hjembyer i Jylland, derefter på Fyn og til sidst på Sjælland. Vi siger farvel efter en dejlig rejse fyldt med nye indtryk, hyggeligt samvær og oplevelser, der er værd at tage med hjem.

Praktisk

Bustype 
Rejsen gennemføres i 4-stjernet bus

Andet
Medbring PAS på rejsen
Valuta: Euro (€)

Billeder
Copyright © Adobe Stock / Copyright © TourismusMarketing Niedersachsen GmbH / Copyright © EGON’S REJSER

Hotel

Hotel Schwalenberger Malkasten
Neue Torstraße 1
D-32816 Schieder-Schwalenberg-Schwalenberg
Telefon: +49 52 84 98 060
https://www.schwalenberger-malkasten.de/

Hotel Malkasten ligger i byen Schwalenberg og har helt fra gammel tid, været et hotel mange kunstnere har besøgt. Disse havde ikke altid penge til at betale for opholdet, og betalte i stedet med kunst, som den dag i dag ses rundt på alle vægge.

Hotel Schwalenberger Malkasten
Glæd dig til et ophold på dette hyggelige, familiedrevne hotel i den idylliske bindingsværksby Schwalenberg. Hotellet har en afslappet og uformel atmosfære, hvor tradition og gæstfrihed går hånd i hånd. Det består af to sammenbyggede huse, der gennem årene er blevet udbygget, og byder på en hyggelig Bierstube samt en restaurant, hvor der serveres gode, traditionelle tyske retter. Hotellet har helt fra gammel tid, været et hotel mange kunstnere har besøgt. Disse havde ikke altid penge til at betale for opholdet, og betalte i stedet med kunst, som den dag i dag ses rundt på alle vægge.

Værelser
Hotellets værelser er individuelt indrettet og varierer i størrelse og stil. Alle værelser har tv, telefon, WiFi samt eget badeværelse med badekar eller bruseniche.

Bemærk: Hotellet har ingen elevator.

Kort

Rabat med Ældre Sagen

Som medlem af Ældre Sagen ydes der en medlemsrabat på kr. 499,-

Medlemspris maj 2027: kr. 5.699,- pr. person i enkeltværelse

Opsamlingssteder

Opsamlingssted
Afgang
Hjemkomst
DGI-Byen, Tietgensgade 65 v/bowling
Afgang: 06:30
Hjemkomst: 22:00
Glostrup St. v/busserne
Afgang: 07:10
Hjemkomst: 21:20
Roskilde Station, Ny Østergade
Afgang: 07:40
Hjemkomst: 20:50
Ringsted Station, ved busserne
Afgang: 08:20
Hjemkomst: 20:10
Slagelse Busterminal, Ndr. Stationsvej
Afgang: 09:00
Hjemkomst: 19:30
Nyborg Station - Banegårdsalleen
Afgang: **
Hjemkomst: **
Odense - Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6
Afgang: **
Hjemkomst: **
Fredericia - Banegården - Jernbanegade
Afgang: **
Hjemkomst: **
Kolding Busterminal, Mazantigade 12-14, 6000 Kolding
Afgang: **
Hjemkomst: **
Rødekro, afk. 70 v/Circle K, Egevej 6
Afgang: **
Hjemkomst: **
** = afrejsetider og hjemkomsttider oplyses ca. 2 uger før afrejse