3 dage
–
Juleweekend på Ærø
Magisk jul på Ærø – lys, gløgg og hyggelige gader
Tre dage fyldt med julehygge, smukke maritime landskaber og historiske byer. Fra den stemningsfulde færgetur til Marstal og Ærøskøbing, hvor julemarkeder, brostensbelagte gader og bindingsværkshuse danner rammen om ægte julestemning.
Nyd guidede ture, tid til shopping, lækre måltider, Ærø-pandekager og hyggelige aftener med musik og dans. En mindeværdig rejse, der kombinerer kultur, tradition og julens magi – perfekt til at komme i den helt rigtige juleånd.
Ærø i julens tegn – stemningsfulde markeder, gløgg, julelys og hyggelige gader fyldt med julestemning.
4. december
6. december
3799,-
Inkluderet i prisen:
Tilkøb & rabatter:
Hotel:
Overnatning:
Vores gæster fortæller
Vi er stolte af at kunne dele feedback fra vores tidligere rejsende. Se et udpluk af deres kommentarer herunder.
Rejsens højdepunkter & detaljer
Find rejsebeskrivelse, opsamlingssteder og praktiske detaljer samlet ét sted. Brug menuen til venstre og få overblik over hele turen.
Program
1. dag: Udrejse til juleoplevelser på Ærø
Afrejse fra København og Sjælland. Videre mod Svendborg, hvorfra færgen sejler gennem det sydfynske øhav til Ærø – på en af Danmarks smukkeste færgeruter. Ombord nydes en god frokost inkl. 1 øl eller vand, mens det smukke vinterlandskab glider forbi. Ved ankomst til Ærø begynder juleoplevelserne for alvor. Her bliver vi budt varmt velkommen af jeres guide, som giver en levende introduktion til øens særlige historie, stolte traditioner og den helt unikke ø-stemning, der især i juletiden føles som taget ud af en anden tid. Herefter fortsætter turen til den charmerende søfartsby Marstal – engang Danmarks største søfartsby og stadig præget af sin stolte maritime arv. Her mødes vi af smalle gader, gamle skipperhuse og en autentisk atmosfære, hvor fortællinger om sømænd, verdenshave og eventyr næsten hænger i luften. På en hyggelig byvandring oplever vi byens særlige sjæl og hører historier om livet til søs, før der bliver tid på egen hånd til at gå på opdagelse i de små butikker, finde unikke julegaver og nyde den ægte, rolige julehygge i de stemningsfulde omgivelser. Sidst på eftermiddagen bringer bussen os til Danmarks eneste voksenhotel, Ærø Hotel, hvor vi indkvarteres i hyggelige omgivelser. Her venter en dejlig aften med velsmagende aftensmad, efterfulgt af kaffe eller te – og ikke mindst de berømte Ærø-pandekager, som sætter prikken over i’et på en stemningsfuld første dag.
2. dag: Julemarked i Ærøskøbing – Julefrokost-aften med musik & dans
Dagen begynder med en lækker morgenbuffet med bobler på Ærø Hotel. Herefter mødes vi igen med guiden til en spændende rundtur på Ærø, hvor vi hører om øens historie, kultur og særlige livsstil. Turen fører os videre til den eventyrlige købstad Ærøskøbing, hvor brostensbelagte gader, bindingsværkshuse og smukt pyntede facader danner rammen om en helt særlig julestemning. På byens hyggelige julemarked emmer det af traditioner og nærvær. Små boder bugner af lokalt kunsthåndværk, håndlavet julepynt og delikatesser, mens duften af gløgg, æbleskiver og gran fylder luften. Her kan man gå på opdagelse i de stemningsfulde gader, møde lokale producenter og måske finde unikke julegaver med hjem. Der bliver god tid på egen hånd til at nyde markedet, spise frokost i byen og opleve den rolige, autentiske julehygge, som gør Ærøskøbing til noget helt særligt i december. Tilbage på hotellet venter en stemningsfuld aften i ægte juleånd. Her nydes en klassisk julefrokostbuffet med alle de gode, traditionelle retter, efterfulgt af hyggelig dinnermusik og mulighed for en svingom på dansegulvet. En varm og festlig afslutning på dagen, hvor julestemningen for alvor får lov at folde sig ud.
3. dag: Afrejse fra Ærø – Julemarked i den gamle kongeby Nyborg
Efter morgenmaden tages der afsked med den hyggelige ø, og turen går retur med færgen gennem det smukke øhav. På vejen tilbage gøres der stop i den gamle kongeby Nyborg, hvor I kan opleve et stemningsfuldt julemarked i historiske omgivelser. Her danner byens gamle gader og det imponerende Nyborg Slot en smuk ramme om juleboder med kunsthåndværk, specialiteter og klassiske julelækkerier. Der bliver tid til at gå på opdagelse, nyde den sidste julehygge og måske gøre de sidste juleindkøb, inden turen fortsætter tilbage mod Sjælland – efter tre dage fyldt med julehygge, stemningsfulde markeder, historiske byer, maritim charme og ægte ø-stemning – en mindeværdig juleoplevelse, der sætter juleglæden helt i top.
Praktisk
Bustype
Rejsen gennemføres i 4-stjernet bus
Guide / Rejseleder / Chauffør
Denne rejse gennemføres uden rejseleder
Chaufføren informerer undervejs og fungere som turleder
Der er ture på Ærø 1. dag og 2. dag, med lokal guide
Billeder
Copyright © AdobeStock / Copyright © VisitDenmark / Copyright © VisitÆrø / Copyright © EGON’S REJSER
Færgetider
Færgetider
Udrejse: Svendborg – Ærøskøbing kl. 13.00 – 14.15
Hjemrejse: Ærøskøbing – Svendborg kl. 09.30 – 10.45
Hotel
Ærø Hotel
Egehovedvej 4
5960 Marstal
Tlf.: 62 53 24 06
www.aeroehotel.dk
Danmarks eneste voksenhotel
Ærø Hotel ligger i gåafstand til den gamle bydel i Marstal, byens unikke havnemiljø og stranden Eriks Hale med de charmerende strandhuse. Hotellet råder over elevator, restaurant med god udsigt, solterrasse, hyggelig bar, indendørs pool, bar og opholdssalon. Alle værelser er med bad og toilet samt TV.






