5 dage
–
6. septemberGotland – Sveriges smukkeste ø
Unik natur og middelalder-stemning
Velkommen til Gotland – Sveriges største ø midt i Østersøen. Her mødes smuk natur, dramatiske klippekyster og karakteristiske rauker med en rig historie og middelalderlig stemning, især i den charmerende by Visby.
På denne busrejse får I mulighed for at opleve øens unikke landskaber, kultur og afslappede atmosfære.
Gotland venter – en ø fyldt med natur, kultur og spændende historie midt i Østersøen.
6. september
10. september
7698,-
Inkluderet i prisen:
Tilkøb & rabatter:
Hotel:
Overnatning:
Opsamlingssteder
Vores gæster fortæller
Vi er stolte af at kunne dele feedback fra vores tidligere rejsende. Se et udpluk af deres kommentarer herunder.
Rejsens højdepunkter & detaljer
Find rejsebeskrivelse, opsamlingssteder og praktiske detaljer samlet ét sted. Brug menuen til venstre og få overblik over hele turen.
Opsamlingssteder & tider
De endelige afrejsetider samt hjemkomsttider afhænger af færgetiderne, som endnu ikke er offentliggjort.
Vi forventer at tiderne bliver oplyst slut januar 2026 her på siden.
Program
En rejse til Gotland er som en rejse til en tidslomme. Den hyggelige atmosfære, historiske seværdigheder og den fantastiske natur bevirker, at man gerne vender tilbage. Gotland er ikke kun Sveriges største ø men også det største sommerparadis.
Gotlands natur har mange spændende oplevelser at byde på. De gotlandske ”raukar”, kalkstensformationer fra længst forgangne tider, hæver sig op af havet og er også kendte udenfor landets grænser. Middelalderbyen Visby er det absolutte centrum, men også øens meget forskelligartede natur – fra det barske til det frodige – er helt sikkert en oplevelse værd.
1. dag: Udrejse til Gotland – Besøg i Kristianopel
Udrejse via Øresundsbroen, og med passende pauser følger vi kysten gennem Småland mod Oskarshamn. Undervejs besøger vi Kristianopel, er en lille historisk by, grundlagt i 1600-tallet som fæstningsby under dansk tid. Byen har velbevarede fæstningsmure, smalle gader og gamle huse. I dag er den kendt for sin charmerende atmosfære, havneområde og historie som grænseby mellem Danmark og Sverige. Videre nordpå, og med med færgen til Gotland. Vel ankommet når vi til Visby, hvor vi indkvarteres på hotellet. Aftensmaden nydes enten i Sverige eller ombord på færgen.
2. dag: Byvandring i Visby
I dag skal vi se nærmere på Visbys skønne naturomgivelser samt gå på opdagelse i selve byen. Bymidten og den 3,5 kilometer lange og velbevarede bymur, i hovedbyen Visby er optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Her ser vi bl.a. Almedalen, Sct. Maria Domkirke og forbi flere kirkeruiner i centrum. Vi besøger også den lille Botaniske Have og ser nærmere på den velbevarede bymur, der omkranser hele bykernen. Resten af dagen er til egne oplevelser i Visby – hvor rejselederen gerne kommer med gode forlag. Visby byder på en unik blanding af historie, kultur og charme, med små butikker, caféer og smukke blomsterfyldte gårdhaver. Byen ligger smukt ved kysten og er et populært mål for både turister og kulturinteresserede. Aftensmad på hotellet.
3. dag: Fårö og det nordlige Gotland
Nordpå via Kappelshamn til Fårösund, hvor vi tager med færgen til Fårö – som altid er et besøg værd. Her venter en interessant udfl ugt på Fårö, der har Gotlands mest golde, nøgne og barske natur. De åbne vidder er umiskendeligt præget af vind og vejr, og befolkningen har i århundreder indrettet sig efter de nøjsomme vilkår. Vi kører langs den kalkhvide vestkyst til den helt afsides liggende fiskerflække Helgumannen med huse placeret direkte i strandbredden. Herfra går det op til de unikke Langhammars raukaer, der troner op som kæmpe kalkskulpturer. På Fårö besøger vi også Bergman Center som er dedikeret til den verdenskendte filminstruktør Ingmar Bergman. Centret er et populært sted for alle, der interesserer sig for Bergmans liv, hans film og hans tætte forbindelse til den smukke og rå ø i Østersøen. Fælles frokost på Fårö. Tilbage på Gotland kører vi ad andre veje til Visby, hvor resten af eftermiddagen er på egen hånd. Efter en oplevelsesrig dagnyder vi aftensmaden på hotellet.
4. dag: Den sydlige del af Gotland
I dag skal vi se nærmere på den sydlige del af Gotland. Landskabet her er grønnere og mere frodigt end i den nordlige del. Hvis vi er heldige får vi et glimt af flokke af vilde ponyer på Lojsta heden. På vejen dertil besøger vi Grötlingbo Kirke, hvor Asger Jorn ligger begravet. Videre til Vämling-bo præstegård, der nu er indrettet til museum for den verdensberømte fuglemaler Lars Jonsson. Her kan man kan også se Vämlingbo kirke samt naturcenteret, der fortæller om Gotlands dyre og planteliv og øens geologiske historie. Vi besøger også vikingelandsbyen ved Tofta, samt den hyggelige by Klintehamn. Aftensmad på hotellet.
5. dag: Hjemrejse
Tidlig afrejse fra Gotland. Morgenmad om bord på færgen. Ved ankomst til Oskarshamn, går turen tilbage mod Danmark, med pauser undervejs. Hjemkomst først på aftenen, efter nogle dejlige dage på Gotland.
Praktisk
Vigtigt
Husk PAS eller billede ID på denne rejse
Bustype
Denne rejse gennemføres i 4-stjernet bus
Valuta
Svenske Kroner (SEK)
Billeder & film
Copyright © Roger Arleryd, Jerker Andersson , Emelie Asplund, Tina Axelsson, imagebank.sweden.se / Copyright © EGON’S REJSER
Hotel
Best Western Solhem Hotel
Solhemsgatan 3
S-621 58 Visby
Telefon: +46 498 25 90 00
https://solhemhotel.se/
Best Western Solhem Hotel ligger på tæt på centrum af Visby. Det er et hyggeligt hotel med komfortable værelser, restaurant og nem adgang til både byens seværdigheder og den smukke natur på øen. Hotellet er velegnet som base for både sightseeing og afslapning under en busrejse.
Kort
Film
Rabat med Ældre Sagen
Er du medlem af Ældre Sagen ydes der en medlemsrabat på kr. 499,-
Medlemspris september 2026: kr. 7.199,- pr. person • Enkeltværelse: tillæg kr. 1.399,-






