3 dage
–
16. septemberFlensborg & Kielerkanalen
Oplev Flensborg, Kilerkanalen og Glücksborg Slot
Tag med på en oplevelsesrig rejse til grænselandet, hvor historie, kultur og smukke omgivelser går hånd i hånd. Turen starter med et besøg i den charmerende handelsby Flensborg, kendt for sin hyggelige havn, gamle købmandsgårde og levende byliv.
Rejsen fortsætter med en stemningsfuld sejltur på Kilerkanalen med hjuldamperen Freya, hvor man oplever en af verdens mest trafikerede vandveje, inden turen afrundes med et besøg på det historiske Glücksborg Slot, smukt beliggende ved Flensborg Fjord.
Historie og hygge venter: Flensborg, Kilerkanalen og det majestætiske Glücksborg Slot
16. september
18. september
4498,-
Inkluderet i prisen:
Tilkøb & rabatter:
Hotel:
Overnatning:
Opsamlingssteder
Vores gæster fortæller
Vi er stolte af at kunne dele feedback fra vores tidligere rejsende. Se et udpluk af deres kommentarer herunder.
Rejsens højdepunkter & detaljer
Find rejsebeskrivelse, opsamlingssteder og praktiske detaljer samlet ét sted. Brug menuen til venstre og få overblik over hele turen.
Program
1. dag: Udrejse – Oplevelser i Flensborg
Opsamling på Sjælland og Fyn samt i Jylland. Når alle er samlet i bussen, sætter vi kurs mod Tyskland. Pause undervejs, hvor sandwich og kildevand nydes ved bussen. Videre til Flensborg som vi oplever på en spændende byvandring sammen med rejselederen. De fleste af Flensborgs herligheder er samlet i områderne omkring strøget og havnen, som forbindes af små hyggelige stræder. Strøget strækker sig fra Nordertor til Südermarkt, hvor man lige om hjørnet finder den maleriske Rote Strasse. På byvandringen kan man opleve en herlig blanding af gamle maleriske huse og smukke købmandsgårde fra Flensborgs storhedstid. Der er også mulighed for besøg i det gamle romhus. Indkvartering på hotellet og senere nydes aftensmaden på lokal restaurant i Flensborg, ca. 700 meter fra hotellet.
2. dag: Sejltur på Kielerkanalen med hjuldamperen Freya
Morgenmad på hotellet. Turen mod Kiel går gennem smukke landskaber og med en lille færge krydses Kielerkanalen ved byen Sehestedt. Derefter byder dagen på en smuk sejltur på Kielerkanalen. En sejltur med den historiske hjuldamper Freya er en hyggelig og nostalgisk oplevelse. Vi sejler fra Kiel til Rendsburg, om bord nydes en lækker brunchbuffet. Sejlturen tager ca. 4 timer. Kielerkanalen er i dag en af verdens tættest befærdede kunstige vandvej. Over 120 skibe sejler igennem kanalen dagligt svarende til mere end 40.000 skibe pr. år. Tilbage i Flensborg, hvor resten af dagen samt aftensmad er på egen hånd. Der er mulighed for tilkøb af aftensmad (2-retter) på Hansens Brauerei, ca. 1500 meter fra hotellet.
3. dag: Glücksborg Slot – Hjemrejse
Morgenmad og derefter forlader vi hotellet for denne gang. Lidt udenfor Flensborg skal vi besøge Glücksborg Slot, som er en stemningsfuld oplevelse fyldt med historie og arkitektur. Slottet, der ligger idyllisk omgivet af vand nær Flensborg Fjord, er et af Nordeuropas bedst bevarede renæssanceslotte. Indenfor kan man gå gennem smukt indrettede sale, kapel og museumsrum, som fortæller om slottets betydning for de europæiske kongehuse. Besøget kombineres let med en gåtur i slotsparken og langs voldgraven, hvor de rolige omgivelser fuldender oplevelsen. Derefter sætter vi igen kurs mod Danmark og hjembyerne, med pauser undervejs.
Praktisk
Bustype
Rejsen gennemføres i 4-stjernet bus
Andet
Medbring PAS på rejsen
Valuta: Euro (€)
Billeder
Copyright © Tourismus Agentur Flensburger Förde GmbH (Benjamin Nolte / Peer Cipriani Bewegtbild GmbH & Co) /Copyright © Adler-Schiffe GmbH & Co. KG / Copyright © EGON’S REJSER
Hotel
Central Hotel ***
Neumarkt 1-3
D-24937 Flensburg
Telefon: +49 461 86 000
https://central-hotel-flensburg.de/
Central Hotel Flensborg er et moderne, centralt beliggende hotel i hjertet af Flensborg, Tyskland, perfekt som base for sightseeing og byoplevelser. Hotellet har 138 komfortable værelser i forskellige størrelser med gratis Wi‑Fi, og tilbyder daglig morgenbuffet, døgnåben reception og bar/lounge‑område. Det ligger tæt på byens gågade, havnefront og caféer/restauranter, så du nemt kan udforske Flensborg til fods.
Hotellet er renoveret i 2025, hvor værelserne er moderniseret. Samt samt der også er bygget en ny afdeling med flere værelser – en ny reception, morgenmadsrestaurant og pænt bar/lounge‑område.
Kort
Rabat med Ældre sagen
Er du medlem af Ældre Sagen ydes der en medlemsrabat på kr. 499,-
Medlemspris september 2026: kr. 3.999,- pr. person • Enkeltværelse: tillæg kr. 499,-





