Dejlige vandringer på Møn & Nyord
At vandre på Møn er som at træde ind i en anden verden, her møder vi naturens storhed pakket ind i ro, skønhed. Vi følger i Klintekongens fodspor gennem de gamle bøgeskove, hvor de krogede stammer danner troldeskovens fortryllende kulisse. Her hersker en sjælden ro, og det er som om hverdagens larm bliver efterladt langt bag os.
Turen går ikke kun langs de imponerende klinter, men også gennem Jydelejet – en lys og åben dal, hvor blomsterpragten og det rige dyreliv viser Møn fra sin mest frodige side.
En af turens højdepunkter er sejlturen langs de 128 meter høje kridtklinter, som fra havsiden viser deres dramatiske og storslåede skønhed.
Vi besøger også den lille ø Nyord, hvor tiden næsten står stille. Med kun ca. 35 fastboende byder øen på fred, ro og en atmosfære af ægte idyl. Her kan vi gå på opdagelse i små gårdbutikker, hyggelige loppestande og opleve den unikke ottekantede kirke midt i landsbyen – et lille stykke kulturarv i særklasse.
En rejse fyldt med natur, stilhed og fortryllende oplevelser, som man husker længe.
Fra
kr 2.295,-
BOOK
Dobbeltværelse:
kr 2.295,-
per person
Enkeltværelse:
kr 2.645,-
per person
Afgange
Beskrivelse
1.Dag
Afgang mod Møn. På vejen ned mod Møn stiger tur piger fra Egons Rejser på bussen.
Vi starter i den flotte have ved Liselund slot og går en del af Klintekongens vandrerute. Her opleves klintens varierede landskab, som inkluderer alt fra bølgende marker til de dramatiske kalkklinter ved Møns Klint. Klintekongens vandrerute er udnævnt til Europas smukkeste vandrerute så der er noget at glæde sig til.
Der vil være selvbragt madpakke stop ved Geo Centret. Her kan man udfordre sig selv efter
frokost på de mange trapper mod havet.
Herfra går turen fra Geo Centret langs den dramatiske kyst sti til fyret på spidsen af Møn. Her vil bussen hente os og kører til Klintholm Havn hvor en spændende og meget flot sejltur venter med kutteren Discovery. Her kan vandreruten nydes fra havets side
Efter sejltur går turen mod Præstekilde hotel. Der bliver tid til at skifte vandretøjet ud og få et bad inden vi sætter os til bords.
Efter middag socialt samvær for dem der har lyst.
2.Dag
Efter morgenmaden kører vi gennem Stege og ud mod Ulvshale.
Her vandre vi langs vandet til vi møder broen til Nyord. Her samler bussen os op og bringer os det sidste stykke ud til Nyord.
Nyord By :Nyord By er en lille, malerisk landsby, der virkelig har bevaret sin gamle charme. Husene her er velholdte og malede i smukke, pastelfarver, og det er som at træde ind i en tidslomme, hvor tempoet er langsommere, og naturen er tæt på.
Vi udforsker øen, ser på de små huse og den flotte udsigt.
Der vil være lidt tid på egen hånd til at besøge de små kunstbutikker.
Vi slutter turen med en dejlig frokost på en af de lokale restauranter.
Herefter går turen hjem.
Turen vil foregå i moderat tempo men det anbefales at man er i rimelig vandreform.
Vi går ca. 13 km første dag og 8 km på anden dag.
Opsamlingssteder
SJÆLLAND | ||
Sted | Afgang | Hjemkomst |
Lyngby Station - Jernbanepladsen | 07.00 | 18.00 |
DGI-Byen, Tietgensgade 65 v/bowling | 07.45 | 17.15 |
Køge Nord p-plads ved Højhastighedsbanen | 08.30 | 16.30 |
Rønnede v/afkørsel 37, p-plads | 09.00 | 16.00 |
Information • Pakke & huskeliste
Vandreturen
Turen vil foregå i moderat tempo men det anbefales at man er i rimelig vandreform.
Vi går ca.13 km første dag og ca. 8 km på anden dag.
Pakke og huskeliste
Vandretøj og sko efter vejrudsigten, gerne et par skiftesko.
Rygsæk, drikkedunk og madpakke til dag 1.
Myggespray, vabelplaster og solcreme.
Andet
Sejltur kan ændres til andet hvis vejret ikke er til at sejle i.
Drikkevarer vil være for egen regning.
Billeder / tekst
Copyright © istockphoto / Copyright © VisitDenamrk / Copyright © VISM / Copyright © Destination SydkystDanmark / Copyright © Destination Møn / Copyright © EGON'S REJSER
Hotel
Hotel Præstekilde
Klintevej 116 Keldby
4780 Stege
Telefon: 55 86 87 88
https://moengolfresort.dk/hotel/