√ Tryghedsgaranti - vi tilbyder GRATIS tryghedsgaranti på denne busrejse...
Rejsen er i samarbejde med Ældre Sagen • Medlemsrabat på kr. 500,-
Medlemspris: kr. 4.999,- pr. person i delt dobbeltværelse
Ved onlinebooking, benyt aftalekode: ÆS-NATUR
Velkommen til ”Ud i Naturen”
Dette nye koncept har fokus på den dejlige natur som Danmark byder på. I samarbejde med Naturstyrelsen, har vi tilrettelagt denne rejse, hvor man kommer helt ud i naturen. Undervejs vil naturformildere og naturvejledere fortæller om den natur vi oplever – både fra bussen og på vandreturene.
"Ud i Naturen" • Alt dette kan du glæde dig til:
• Naturformidler på hele rejsen
• Naturvejledere undervejs på rejsen
• Max 35 rejsedeltagere på rejsen
• Unikke og historiske naturoplevelser
• Vandreture daglig, ca. 3 - 8 km
• Kaffe/the i bussen alle dage
• 2 x kildevand daglig
Der er ingen planlagte afgange
Beskrivelse
Fra grænsen til Filsø gennem Nationalpark Vadehavet og Naturpark Vesterhavet
- Første etape af et samlet forløb, der over flere rejser, dækker Jyllands vestkyst fra grænsen til Skagen.
Himlen er høj over det flade marsklandskab og Vadehavet, der er et af verdens største tidevandsområder og på UNESCO’s Verdensarvsliste. Her finder vi enestående natur, hvor havbunden blotlægges to gange i døgnet og forvandles til det lækreste frokostbord for millioner af fugle på træk. Naturen her og op langs vestkysten er fascinerende og i konstant bevægelse og forandring.
Nationalpark Vadehavet blev indviet i oktober 2010 og dækker et område langs Danmarks vestkyst fra grænsen op omkring Ho Bugt og Skallingen. Ved Nationalpark Vadehavets nordlige grænse tager Naturpark Vesterhavet over med et lige så spændende landskab fyldt med kyst, klitlandskab og plantager. Den strækker sig fra Blåvand mod nord langs kysten. Vi skal besøge begge parker og begynder vores rejse ved Vidåslusen lige nord for den tyske grænse. Efter fire dage fyldt med dejlige naturoplevelser er vores sidste stop, før vi vender næsen hjemad, Filsø, der for årtier tilbage blev tørlagt, og nu er blevet en sø igen.
Sammen med naturvejledere og rejseleder skal vi på ture til fods og med traktorbus opleve naturen, og lægger ud med en guidet gåtur i området ved Vidåslusen og Det fremskudte dige, hvor vi kigger efter vadefugle. Ved Vadehavscentret, lidt nordpå, skal vi på sælsafari og i plantagerne omkring Oksbøl skal vi sammen med guider fra Naturstyrelsen både se krondyr og opleve kronhjortebrøl, når hjortene i brunstsæsonen har travlt med at samle store flokke af hinder omkring sig.
Vi er dagligt ude i naturen, uanset vejret, og går en til flere vandreture mellem 2 og 6 km i varierende terræn, så medbring gode vandrestøvler- eller sko og et sæt godt regntøj. En vandrestav eller to, kan være gode hjælpere, når man færdes i varierende terræn, ligesom en flaske vand, siddeunderlag og måske en snack er godt at have med i rygsækken. Har du en kikkert, så tag også gerne den med.
Vi skal bo en nat på Hotel Ballumhus midt i marsken og tæt på Vadehavet og to nætter på Koncepthotel og Danhostel Blåvandshuk naturskønt beliggende i Oksbøl nord for Ho Bugt.
Program
1. dag: Fugle i Vadehavet - Kaffebord på Den Gamle Digegreves Gård Klægager
Godt ankommet til Vidåslusen, der ligger ved Det fremskudte dige tæt på Højer, spiser vi vores madpakke, før vi møder naturvejlederen, der tager os med ud og gå i naturen.
Det fremskudte dige strækker sig fra Hindenburgerdæmningen i syd til Emmerlev Klev i nord. Det blev opført i tiden 1979 – 1981 som et dansk-tyskt projekt for at beskytte marsklandskabet mod oversvømmelse især i forbindelse med stormflod. Fra toppen af diget har man en panoramaudsigt både over Vadehavet og det bagvedliggende marsklandskabet. Vidåslusen, der leder vandet fra Vidåen gennem diget og ud i Vadehavet, blev etableret samtid med diget. Bagved diget ligger Margrethekog, der er en attraktiv lokalitet for trækfugle som bramgæs, storspover og svømmeænder. Årligt, både forår og efterår trækker flere millioner af fugle over Vadehavet, hvor de stopper op og spiser sig fede før de begiver sig ud på næste etape af deres trækrute.
Sammen med naturvejlederne går vi ud for at se fuglene og høre om Vadehavet. Han kender de gode fuglesteder, og vi skal muligvis syd for den tyske grænse, så medbring dit pas.
Efter en dejlig tur i den flade og fantastiske vadehavsnatur trænger vi selv til at blive tanket lidt op og skal opleve smagsprøver på det sønderjyske kaffebord på Klægager, Den Gamle Digegreves Gård – en marskgård, der i 2017 blev kåret som Danmarks smukkeste bondegård. Sønderjysk kaffebord er oprindeligt et overdådigt kaffebord med de lækreste kager på rad. 21 i alt; syv tørre, syv bløde og syv hårde kager. Vi er realistiske og smager et lille udvalg af de bedste egnstypiske kager. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet.
2. dag: Sælsafari ved Mandø - videre til Oksbøl
Vi står tidligt op og tager fat på dagens eventyr. I dag skal vi bogstaveligt talt ud i Vadehavet. Kursen er sat mod Vadehavscentret, ebbevejen og vadehavsøen Mandø. Der venter naturvejleder og traktorbus for at tage os på sælsafari. Vi kører ad ebbevejen til Mandø og skal gå det sidste stykke ud til sælbankerne, hvor vi kan se de smukke, men vilde sæler i deres naturlige omgivelser. Vi betragter dem respektfuldt fra afstand. Medbring gerne en kikkert. Naturvejlederen fortæller om sælerne, og hvad vi passerer undervejs. Det er en gåtur på i alt 6 km, hvor ca. 4 af dem er over havbunden, der er næsten blotlagt ved lavvande. Gåturen, over havbunden, foretages i bare fødder, sandaler eller sko, der må blive våde eller højskaftede gummistøvler. Medbring eventuelt et lille håndklæde. Tilbage fra sælbankerne tager vi et lille hvil på diget, før vi går det sidste stykke og kører tilbage til fastlandet med traktorbussen.
Det er tid til en velfortjent madpakkepause, og efterfølgende er der adgang til Vadehavscentret. Vadehavscentret er ganske unikt både ude- og indefra. Bygningerne er tilpasset det flade marskland med tagrør på både taget og facaden. Det er næsten som om de smelter sammen med omgivelserne. Går man indenfor, bliver man inddraget i en vidunderlig verden og fortælling om Vadehavet og trækfugle. Du kan også vælge at besøge kulturrummet ’Vadehavsfortællinger’ og blive klogere på vadehavsbefolkningens historie. Her er gode historier om alt fra frisernes indvandring, udskibning af okser og hvaljagt til pirateri.
Bussen tager os videre op langs vestkysten. Vi vælger en smuk rute med mest muligt udsyn til havet. Rejselederen fortæller undervejs og sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet i Oksbøl, hvor vi skal bo de næste to nætter.
3. dag: Skallingen - Krondyrsafari
Vi bliver i lokalområdet, hvor klitlandskabet efterhånden dominerer. I dag skal vi sammen med en naturvejleder fra Naturstyrelsen besøge Skallingen med en ganske særegen, smuk og vild natur, som vi skal vandre i. Skallingen er en halvø - en sandtange, der blev skabt af vand og vind ved den store stormflod i 1634. Hvor Skallingen nu ligger, lå der før stormfloden et lille fiskerleje ved kysten. Det blev udslettet og kun stednavne og potteskår er tilbage. Vind og vand har stadig stor indflydelse på Skallingen, der er under konstant forandring. Klitrækker bygges op og gennembrydes af havet igen ved den næste storm. Uden for klitterne byder Skallingen på fine badestrande, og indenfor græsser kreaturer om sommeren.
Efter gåturen nyder vi en grillpølse, før vi med bussen kører til Blåvands Huk – Danmarks vestligste punkt, hvor klitterne er høje og stranden bred, hvis vi rammer tidspunktet for lavvande. Blåvandshuk fyr advarer skibene mod at komme for tæt på Horns Rev også kendt som Djævelens Horn, hvor mange sejlskibe og deres besætninger gennem tiderne har fundet deres sidste hvilested.
Her er spredte bunkers, der er rester af tyskerne Atlanterhavsvold fra 2. verdenskrig, på stranden, og ud for kysten kan vi se Horns Rev Vindmøllepark. Vi har tid til at gå en lille tur på stranden eller op i fyret, hvorfra der er en formidabel udsigt over havet og området.
Sidst på eftermiddagen tager vi på krondyrsafari med Naturstyrelsen. Med traktorbus kører vi ud i naturen og søger efter de smukke dyr, som vi både skal se og høre brøle. Kronhjorten er Danmarks største landlevende pattedyr, og det går voldsomt for sig i efterårets brunstperiode, hvor hjorten samler og forsvarer sin flok af hinder mod andre indtrængende hjorte. Hjorten har så travlt med både at forsvare sin flok og bedække hinder, der kun er kortvarigt i brunst, så han i løbet af brunstsæsonen taber et anseeligt antal kg. Vi bliver på turen meget klogere på de store dyrs liv og færden og skal i løbet af aftenen nyde et dejligt måltid bestående af krondyrkød, naturligvis. Vi er tilbage på hotellet hen på aftenen.
4. dag: Filsø - Hjemrejse
Vi pakker bussen og begynder dagen med en gåtur på et par km med udgangspunkt fra hotellet. Under 2. verdenskrig lå der lige ved Oksbøl en stor tysk militærlejr. Da man byggede lejren blev et stykke af Ål plantage ryddet. I begyndelsen af 1945 kom 250.000 tyske flygtninge til Danmark, og ved krigens afslutning blev de fordelt i flygtningelejre ud over Danmark. En af dem var Oksbøllejren, der, da den var størst, husede 35.000 flygtninge. De sidste flygtninge rejste hjem i 1949, og Oksbøllejren blev derefter, med undtagelse af få bygninger, brudt ned og plantagen genetableret. I dag er gadenettet bevaret, men hvor barakkerne stod, har naturen taget over og lagt sit slør over historien. Vi går gennem plantagen og møder bussen ved flygtningekirkegården, der med sine mange kors minder os om historien.
Dagens mål, før vi vender næsen hjemad, er Filsø. Undervejs passerer vi Grærup Langsø, hvor man det meste af året kan se kronhjorte, så vi får chancen for endnu engang at betragte de pragtfulde dyr.
Filsø var fra forhistorisk tid en af Danmarks største søer. I perioden fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet blev søen afvandet til fordel for landbrugsarealer, og i alt 1200 hektar kom under plov. Der blev blandt andet etableret en svinefarm i området. I 2010 erhvervede Aage V. Jensen Naturfond Filsø og genoprettede den oprindelige sø, der nu er et unikt naturområde til glæde for både mennesker og dyr. Søen er en vigtig rasteplads for mere end 200 fuglearter blandt andet traner, hejrer, skestorke og havørne.
Med madpakken i rygsækken vandrer vi tværs over Filsø ad dæmningsvejen. En tur på omkring 3 km. Ved fugletårnet nyder vi madpakken, før vi på den anden side af søen møder bussen og kører mod øst. Derefter begynder hjemrejsen - med hjemkomst i løbet af aftenen.
Opsamlingssteder
SJÆLLAND | ||
Sted | Afgang | Hjemkomst |
DGI-Byen, Tietgensgade 65 v/bowling | 05.00 | 19.00 |
Glostrup St. v/busserne | 05.30 | 18.30 |
Høje Taastrup St. Banestrøget v/Taxa | 05.50 | 18.10 |
Roskilde Station, Ny Østergade | 06.10 | 17.50 |
Ringsted Station, ved busserne | 06.50 | 17.10 |
Slagelse Busterminal | 07.30 | 16.30 |
** = Tider oplyses ca. 2 uger før afrejse | ||
FYN | ||
Sted | Afgang | Hjemkomst |
Nyborg Station - Banegårdsalleen | ** | ** |
Odense - Dannebrogsgade p-plads | ** | ** |
Middelfart - p-plads Afk. 58 (ved Burger King) | ** | ** |
** = Tider oplyses ca. 2 uger før afrejse | ||
JYLLAND | ||
Sted | Afgang | Hjemkomst |
Fredericia - Banegården - Jernbanegade | ** | ** |
Kolding - Jens Holms Vej - "Godset" | ** | ** |
** = Tider oplyses ca. 2 uger før afrejse |
Praktisk
Praktisk
Vi er dagligt ude i naturen, uanset vejret, og går en til flere vandreture mellem 3 og 8 km i varierende terræn, så medbring gode vandrestøvler- eller sko og et sæt godt regntøj. En vandrestav eller to, kan være gode hjælpere, når man færdes i varierende terræn, ligesom en flaske vand og måske en snack er godt at have med i rygsækken.
Mad og drikke
På rejsens to første dage består frokosten af frokostpakker/madpakker – disse er inkl. i rejsens pris.
Som afslutning på rejsen, nydes en god frokost på Svostrup Kro.
Der er fri kaffe/the i bussen alle tre dage, ligesom man får udleveret 2 stk. kildevand pr. dag.
Vigtig at medbrige:
- Godt vandrefodtøj og regntøj
- Pas (vi skal måske krydse grænsen for at se fugle)
- Fodtøj til sælsafari: Sandaler/sko, der må blive våde (vi går i saltvand) eller langskaftede gummistøvler og eventuelt et lille håndklæde
Tag også gerne med, hvis du har:
- Kikkert
- Siddeunderlag
- Termokande/krus
- Eventuelt vandrestave
Hoteller
Hotel Ballumhus *** (8/9 - 9/9 2021)
Byvej 66
6261 Bredebro
Telefon: 40 99 50 50
hotelballumhus.dk
Beliggende midt i det flotte, vidtstrakte landskab med Nationalpark Vadehavet som nærmeste nabo og centralt i forhold til områdets større byer, seværdigheder og attraktioner, er Hotel Ballumhus et godt valg.
Stedet er en oplagt base for dig, der vil opleve den storslåede natur i Danmarks største nationalpark, være tæt på Nordeuropas bedste badestrande eller tage på spændende heldagsture nord og syd for grænsen. Hotellet har et væld af tilbud til dig, der ønsker et aktivt ophold i de ellers rolige omgivelser, eller til dig som blot vil slappe af, og nyde en gastronomisk oplevelse.
KonceptHotel *** (9/9 - 11/9 2021)
Strandvejen 1
6840 Oksbøl
Telefon: 75 27 11 10
koncepthotel.dk
Her tager vi os godt af dig, og sørger for, du får et skønt ophold
Midt i Oksbøl by ligger en naturskøn oase med tilhørende hotelværelser – det er KonceptHotel. Vi går op i hygge, nærvær og ikke mindst godt humør. Vi har højt til loftet, og hos os er der plads til alle. Før du bliver sulten, har vores kokke allerede kokkereret og serveret, så maden står klar, når du er klar til at spise. Vi har naturen omkring os, og derudover masser af muligheder for at tilbyde jer et aktivt ophold, hvis I ønsker det. I kan også lade roen sænke sig og slappe af – vores hjertevarme personale er klar til at sørge for, at I har det godt.