Nordjylland • Ferie alene - i fællesskab
Rejsen er i samarbejde med Ældre Sagen • Medlemsrabat på kr. 500,-
Ta’ med på denne unikke busrejse, hvor du sammen med andre, der også rejser alene, kan opleve det naturskønne Nordjylland. Man bliver indkvarteret i sit eget enkeltværelse – helt uden tillæg.
Velkommen til Dronninglund Hotel i Østvendsyssel. Dronninglund Hotel byder på en hyggelig atmosfære i rolige omgivelser. Herfra er der ikke langt til områdets mange seværdigheder og naturoplevelser.
Hjertet af Dronninglund Hotel er den mindre indendørs swimmingpool, hvor man efter en dag med gode oplevelser, kan tage en dukkert inden aftenens måltid i den hyggelige restaurant.
Der er ingen planlagte afgange
Beskrivelse
1. dag: Morten Korch Museet
Opsamling på Sjælland og Fyn samt i Østjylland. Når alle er samlet i bussen, sætter vi kurs mod Midtjylland. Her besøger vi nemlig Grønhøj Kro – som ikke blot er en alminlig kro – da stedet rummer bade landbrugsmuseum samt det mere kendte ”Morten Korch Museet”. Først nydes en frokost, hvorefter kromanden vil fortælle om kroens mangeårige historie, og vise os rundt på begge museer. De bliver også tid til musikalsk underholdning med sang og en fortælling fra hverdagen. Efter nogle forhåbentlig gode og underholdende timer pa Grønhøj Kro, går turen videre mod Nordjylland. Ved ankomst til Dronninglund Hotel bliver vi mødt med ægte nordjysk gæstfrihed. Indkvartering i enkeltværelser, alle med bad/toilet – senere nydes aftensmaden samt kaffe og småkager på hotellet.
2. dag: Grenen & Skagen – Danmarks nordligst punkt
Dagen starter med en dejlig morgenbuffet, hvorefter der venter en udflugt til Grenen og Skagen. Når man besøger det Nordjyske, er et besøg til Grenen og Skagen bestemt en nødvendighed. Med Sandormen kommer vi det sidste stykke helt ud til Danmarks nordligste punkt, hvor havene Skagerrak og Kattegat mødes. Snyd ikke dig selv for dette fascinerende møde med naturens kræfter, som kan kombineres med smukke Skagen by og dets omkringliggende, historiske mindesmærker. Der bliver god tid på egen hånd i Skagen, hvor man kan besøge nogle af byens velkendte museer og nyde en god frokost. Sidst på eftermiddagen forlades Skagen, og turen går gennem Gl. Skagen med de smukke gule huse. Tilbage på hotellet, hvor aftensmaden samt kaffe og småkager nydes.
3. dag: Læsø
Vi spiser tidlig morgenmad og derefter med færgen fra Frederikshavn til Kattegats største ø: Læsø. Med bussen kommer vi rundt på hele øen og besøger bl.a. den idylliske gamle tanggård: Uldgården, hvor der fremstilles uldprodukter i alle afskygninger. Vi ser Museumsgården (entre ikke inkl.) med det karakteristiske tangtag, der førhen var almindeligt på øen. Undervejs nydes en god frokostpakke. Vi besøger også Saltsyderhytten, hvor vi får demonstreret og fortalt om saltsydning, som i flere hundrede år var en stor industri på øen. I løbet af eftermiddagen sejler vi tilbage til fastlandet. Hjemvendt til hotellet, efter endnu en dag med mange indtryk, serveres aftensmaden samt kaffe og småkager.
4. dag: Rold Skov – Mariager Fjord - Hvidsten Kro
Efter morgenmaden forlader vi Dronninglund Hotel for denne gang. Sydpå mod Aalborg og gennem Rold Skov og langs den smukke Mariager Fjord – når vi frem til den historiske Hvidsten Kro – som også var hjemsted for Hvidsten-gruppen under den tyske besættelse af Danmark. På kroen nydes den velkendte og berømte æggekage. Efter frokost går turen igen mod hjembyerne, efter en dejlig ferie i det Nordjyske – krydret med nye oplevelser og indtryk. Videre mod Sjælland, med pause undervejs, inden hjemkomst i løbet af aftenen.
Praktisk
Rejsen er i samarbejde med Ældre Sagen
Medlemsrabat på kr. 500,-
Når du bestiller rejsen online, skal du benytte denne aftalekode: ÆS-AUG
Så får du rabatten på kr. 500,-
- Påfør venligst medlemsnummer under "bemærkninger" i bookingen.
Bustype
Rejsen gennemføres i 4-stjernet bus
Hotel
Dronninglund Hotel
Slotsgade 78
9330 Dronninglund
Telefon: 98 84 15 33
www.dronninglundhotel.dk
Christian d. 5's kone, Dronning Charlotte Amalie har givet den lille by i Østvendsyssel et kongeligt strejf. Hun så skønheden i området og købte Dronninglund Slot i 1690. Vil du ligesom hende nyde de naturskønne omgivelser i og omkring Dronninglund Storskov og den Jyske Ås, så er Dronninglund Hotel det perfekte sted at overnatte.
Hotellets centrale placering i forhold til Skagen og Aalborg giver også gode muligheder for miniferie, weekend- eller golfophold på Dronninglund Hotel.