Rejsen er i samarbejde med Ældre Sagen • Medlemsrabat på kr. 500,-
Medlemspris: kr. 2.129,- pr. person • Enkeltværelse: tillæg kr. 499,-
Ved onlinebooking, benyt aftalekode: ÆS-DANMARK
Velkommen til Julehygge i København - med Jul i TIVOLI & Jul på Bakken
På juleeventyr i København
Julen er en magisk tid i København. Selv i år hvor mange ting er anderledes end normalt. Heldigvis er vores smukke, gamle hovedstad leveringsdygtig på julestemning, hyggelige caféer med to-go gløgg og butikker med de helt rigtige julegaver på lager.
Når lysene tændes
De er svære at overse. Julelysene. Og hvis der er noget, der skaber lys i en mørk tid, så er det dem. Tivoli har alle dage stået bag Københavns (måske Danmarks?) mest overdådige samling af glimtende julelys, men også spændende butiksgader som Elmegade, Østerbrogade og særligt Kronprinsensgade lyser byen op, og det kan være en aktivitet i sig selv at gå på opdagelse i vintermørket efter hyggelige, oplyste gader.
Jul i Tivoli
Til Jul i Tivoli pynter man op efter alle kunstens regler, så du kan opleve betagende julemagi, der bringer dig i ægte julestemning. Tusindvis af funklende lyspunkter giver varme i det kolde vintermørke, og juletræet foran Nimb glitrer med smukke farver. Du kan også gå på opdagelse på blandt Havens mange boder og smage på julens fristende lækkerier.
Der er ingen planlagte afgange
Beskrivelse
1. dag: Udrejse til juleeventyr i København
Opsamling i Jylland og på Fyn. Med pause undervejs, når vi frem til København midt på dagen. Her kan man vælge at tage med bussen, på en rundtur i vores hovedstad. På turen kommer vi forbi flere seværdigheder og kendte bygninger mv. Der er også mulighed for selv at udforske København allerede ved ankomsten – bagagen kan opbevares på hotellet – inden man midt på eftermiddagen kan komme på værelset. Resten af dagen og aftenen er på egen hånd – og med en entrébillet til ”Jul i Tivoli” (inkl.) venter et smukt besøg i den gamle have – som bringer os alle i ægte julestemning. Find et hyggeligt spisested, og nyd vores hovedstad med sin juleudsmykning.
2. dag: Jul på Bakken
Efter morgenmaden, er formiddagen til egen oplevelser i København. Midt på dagen bringer bussen os til Bakken, hvor vi skal opleve et magisk juleunivers i verdens ældste forlystelsespark! Først nyder vi en god jule-inspireret frokostbuffet. Den smukke dyrehave danner rammerne om den flotteste julefest til dato, når Bakken åbner op for ”Jul på Bakken” for tredje gang. Julen på Bakken er hjerternes fest - og der er masser af oplevelser for alle. Gå på opdagelse i de mange spændende juleboder placeret spredt rundt i gader og stræder, som pyntet med julelys, gran og julepynt vil skabe en magisk julestemning. Rundt i de mange boder kan du finde alt fra gaveartikler til lækre specialiteter, hjemmestrikkede huer, flotte smykker og meget mere. Med bussen tilbage til hotellet – hvor aftenen igen er på egen hånd.
3. dag: Juleshopping – hjemrejse
Morgenmad på hotellet. Derefter er der god tid til juleshopping, eller besøg på nogle af byens julemarkeder. Julen er en magisk tid i København. Selv i år hvor mange ting er anderledes end normalt. Heldigvis er vores smukke, gamle hovedstad leveringsdygtig på julestemning, hyggelige caféer med to-go gløgg og butikker med de helt rigtige julegaver på lager. Bagagen opbevares på hotellet – indtil der er afgang først på eftermiddagen (tidspunktet oplyses i bussen på rejsens 1. dag). Turen går igen mod hjembyerne, med en pause undervejs – efter nogle dejlige dage med ægte julestemning.
Opsamlingssteder
JYLLAND & FYN | ||
Sted | Afgang | Hjemkomst |
Holstebro Station | 05.00 | 21.00 |
Ringkøbing Banegård | 05.50 | 20.10 |
Skjern Rutebilstation | 06.20 | 19.40 |
Varde Banegård | 07.00 | 19.00 |
Esbjerg Museumspladsen | 07.30 | 18.30 |
Brørup Station | 08.10 | 17.50 |
Kolding - Jens Holms Vej - "Godset" | 08.50 | 17.10 |
Middelfart - p-plads Afk. 58 (ved Burger King) | ** | ** |
Odense - Ørbækvej 100 | ** | ** |
Nyborg Station - Banegårdsalleen | ** | ** |
** = Tider oplyses ca. 2 uger før afrejse |
Praktisk
Rejsen er i samarbejde med Ældre Sagen
MEDLEMSRABAT KR. 500,-
Ved booking benyt/oplys kode: ÆS-DANAMRK
Medlemsnummer for Ældre Sagen skal oplyses ved tilmelding
Hotel
Copenhagen Island****
Kalvebod Brygge 53
1560 København
I den pulserende bydel Vesterbro finder du Copenhagen Island. Et moderne og stilistisk hotel med 326 værelser. Copenhagen Island ligger lige ved kajkanten i Københavns havn og tilbyder en skøn udsigt både over havnen og over byens tage og tårne. Områderne omkring hotellet emmer af liv, og især Islands Brygge og Kødbyen, der ligger bare 5 minutters gang fra hotellet, er et besøg værd, når du befinder dig i København.