√ Tryghedsgaranti - vi tilbyder GRATIS tryghedsgaranti på denne busrejse...
Rejsen er i samarbejde med Ældre Sagen • Medlemsrabat på kr. 600,-
Medlemspris aug. 2024: kr. 6.199,- pr. person • Enkeltværelse: tillæg kr. 1.499,-
Ved onlinebooking, benyt aftalekode: ÆS-BUSREJSER
"ALL INCLUSIVE LIGHT": Aftenbuffet inkl. øl/vand/vin fra kl. 18.00 - 21.00
Man siger ofte, at Bornholm er hele Danmark i en nøddeskal, så holder du ferie på Bornholm, kan du opleve meget af det, Danmark har at byde på - i hvert fald rent naturmæssigt. Her er bakker, grønt og frodigt agerland og masser af skov. Og som det eneste sted i Danmark kan du også opleve klipper på Bornholm. Og på sydkysten ligger Dueodde med din brede, hvide sandstrand med det fineste sand, man kan opdrive i Danmark.
Bornholm er – sammen med Ertholmene - Danmarks østligste ø. Den ligger langt ude i Østersøen mellem Sverige og Polen. Takket være beliggenheden har Bornholm mange solskinstimer og det specielle, klare lys har altid tiltrukket kunstnere til øen.
Dette er en tidligere rejse, vi har i øjeblikket ingen fremtidige datoer planlagt.
Er du interesseret i at vide mere om denne eller andre ture, så er du velkommen til at kontakte os.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder, tilbud og gode rejsetips direkte i din indbakke.
Tilmeld dig her
Beskrivelse
1. dag: Udrejse til solskinsøen Bornholm
Afrejse fra Sjælland. Når sidste gæst sidder godt til rette i bussen går turen via Øresundsbroen til Sverige og Ystad. Derfra med færgen til Bornholm. (tilkøb: let frokost inkl. 1 x øl/vand: kr. 99,-), Først på eftermiddagen ankommer vi til Rønne, hvor vores lokale guide stiger på bussen. Første mål er nordpå til Hammershus borgruin, der er Nordeuropas største og mest imponerende middelalderborg. Oplev Hammershus som du aldrig har gjort det før - nemlig fra Hammershus Besøgscenter, som åbnede i marts 2018. Besøgscenteret er bygget, så det føjer sig ind i landskabet cirka 200 m øst for Hammershus og adskilt fra borgen af en kløft. Fra besøgscenteret kan man se Hammershus i et helt nyt perspektiv med en helt fantastisk panoramaudsigt fra bygningens store vinduer. På vej til hotellet kommer vi omkring Hammerhavn samt Hammer sø. Indkvartering på det hyggelige Hotel Abildgård på Nordbornholm.
Aftenbuffet inkl. øl/vand/vin fra kl. 18.00 - 21.00
2. dag: Helligdomsklipperne - Gudhjem
Nord-Bornholm med guide. Først kommer vi igennem Tejn og videre til Helligdomsklipperne, hvor vi ser den fantastiske natur. Derefter til den charmende by Gudhjem, der byder på glaspusteri, silderøgerier, keramik, mange lokale kunstnere samt et spændende by og havmiljø. Byen blev bygget på granitsten, der gennem sine bakker giver byen en "bjergkarakter". Gudhjem har to havne, det er den første fiskerlandsby på Bornholm, der begyndte at eksportere og ryge sild. Den traditionelle fad "Sol over Gudhjem" er en røget sild med løg, æg og radise serveret på en skive rugbrød. Der bliver god tid i Gudhjem, til at opleve byen. Videre til den populære Østerlars Rundkirke, som er Bornholms og Danmarks største rundkirke! Kirken er desuden den mest kendte af de fire bornholmske rundkirker og besøges årligt af ca. 120.000 gæster. Dermed regnes den for at være blandt Bornholms største seværdigheder.
Aftenbuffet inkl. øl/vand/vin fra kl. 18.00 - 21.00
3. dag: Bornholms vestkyst - Vang - Hasle - Teglkås
Med vores lokale guide skal vi på oplevelse. Vi besøger det lille fiskerleje Vang, samt det store granitbrud. Indtil 1996 brød store maskiner granit i Vang Granitbrud på Bornholm. I dag er det dramatiske landskab iscenesat til oplevelser som klatring, fugleobservation, cykling og storslåede ture midt i industriens kulturspor. Videre til Hasle, med mulighed for at besøge Hasle Røgeri, som var det sidste røgeri på Bornholm, hvor røgningen foregår på gammeldags og traditionel vis i åbne skorstene med ellebrænde. Derefter besøger det lille fiskerleje Teglkås, hvorfra vi ser den forrevne klippekyst. Teglkås Fiskerleje er en ægte kulturperle på Bornholm med sin lille havn og en stribe af små idylliske fiskerhuse og røgerier klemt ned mellem den smalle strand og landet bagved, der rejser sig stejlt 80 meter over havet. Det er bestemt ikke uden grund, at mange turister finder deres yndlingsmotiv til feriealbummet netop i Teglkås.
Aftenbuffet inkl. øl/vand/vin fra kl. 18.00 - 21.00
4. dag: Rytterknægten - Ekkodalen - Svaneke
Dagen byder på endnu en guidet tur. Undervejs på turen får vi først mulighed for at nyde udsigten fra Rytterknægten. Derefter til Ekkodalen, hvor bliver der tid til en lille gåtur. Videre gennem den store skov Almindingen og Paradisbakkerne - og til Nexø og forbi Årsdale. Turen forsætter til Svaneke, som er en af Danmarks mindste købstæder med bl.a. bryghus, bolsjefabrik, gamle købmandsgårde og små spændende butikker. Svaneke er den østligste by på Bornholm, beliggende på en klippebakker med direkte adgang til havet fra øst. Den stenede kystlinje ved Svaneke er meget varieret med mange bugter og bjergområder. I øjeblikket skylder Svaneke sin udvikling og velstand til fiskeri og turisme. Byens unikke atmosfære tiltrækker mange kunstnere, der har deres gallerier her. Mange danskere betragter Svaneke som en af Danmarks smukkeste byer.
Aftenbuffet inkl. øl/vand/vin fra kl. 18.00 - 21.00
5. dag: Rønne - Hjemrejse
Afrejse fra hotellet efter morgenmaden. På vej mod Rønne gør vi et mindre stop ved et af de store stenbrud. I Rønne skal vi på en guidet byvandring, og opleve "hovedstaden" på Bornholm. I den gamle bydel går vi over de toppede brosten i de fredelige gader bag kirken. Rønne er en “haveby”. Bag bindingsværkshuse og mure, gemmer sig både gårdhaver og store haver. De kan være svære at se fra gaden, men du kan mærke duften fra de mange syrener og frugttræer, høre fuglelivet og den stille ro mellem huse og haver. I mange af de små vinduer udstiller bornholmerne deres porcelænsfigurer, håndlavede glas eller nips af særlig betydning. Et personligt signal til dig fra hvert vindue. Tid til frokost og egne oplevelser i Rønne. Færgeafgang fra Rønne ved 16.30-tiden (tilkøb: aftensmad inkl. 1 x øl/vand: kr. 149,-). Fra Ystad køres mod hjembyerne, efter en dejlig ferie på Bornholm.
Opsamling/tider
SJÆLLAND | ||
Sted | Afgang | Hjemkomst |
Slagelse Busterminal | 07.30 | 22.20 |
Ringsted Station, ved busserne | 08.10 | 21.40 |
Roskilde Station, Ny Østergade | 08.50 | 21.00 |
Høje Taastrup St. Banestrøget v/Taxa | 09.20 | 20.30 |
Glostrup St. v/busserne | 09.50 | 20.00 |
DGI-Byen, Tietgensgade 65 v/bowling | 10.30 | 19.20 |
Praktisk
Rejsen er i samarbejde med Ældre Sagen
MEDLEMSRABAT KR. 600,-
Ved booking benyt/oplys kode: ÆS-BUSREJSER
Medlemsnummer for Ældre Sagen skal oplyses ved tilmelding
Vigtigt
Husk PAS eller billede ID på denne rejse
Valuta
Danske Kroner (DKK)
Færgetider
Færgetider
16/8 2024: Ystad - Rønne kl. 12.30 - 13.50 Mulighed for at tilkøbe let frokost
20/8 2024: Rønne - Ystad kl. 16.30 - 17.50 Mulighed for at tilkøbe aftensmad
Let frokost
Frikadeller med kartoffelsalat inkl. 1 x øl/vand kr. 99,-
Aftensmad
Dagens udskæring (kalv/okse) inkl. 1 x øl/vand kr. 149,-
Evt. tilkøb skal bestilles sammen med rejsen
Hotel
Hotel Abildgård
Tejnvej 100
3770 Allinge
Dejlige værelser, som er renoveret i 2020
Hotel Abildgård ligger i idylliske omgivelser i den lille by Sandkås, hvor I bor i ro og fred. Få meter fra hav, sand og de smukke nordbornholmske klippepartier. Den østvendte kyst sikrer sol til de morgenduelige. Alle Hotel Abildgårds værelser blev renoveret i januar-april 2020 - glæd dig til "nye" og flotte værelser. Hotellet har daglig rengøring undtagen søndag og gratis WiFi internet. Som gæst på Hotel Abildgård kan du gratis bruge den flotte swimmingpool.
* * * All Inclusive Light * * *
Morgenbuffet
* Den store morgenbuffet står til din rådighed hver morgen 07:00 - 10:00.
Drikkevarer i løbet af dagen
* Der er ikke frokost på Hotel Abildgård, men i løbet af dagen har du gratis adgang til juice, kaffe og te.
Drikkevarer er inkluderet alle ugens dage i tidsrummet 18:00 - 21:00
* Fadøl, hvidvin, rødvin, sodavand, mineralvand samt kaffe og te.
* Drikkevarer er ad libitum, så du kan få så mange drikkevarer, som du har lyst til.
Aftenbuffet
* Hver aften kan du glæde dig til en stor varieret aftenbuffet tilberedt af hotellets chefkok.