4 dages hyggetur til Bornholm – hvor alle kan deltage
Tag med på en uforglemmelig rejse til solskinsøen Bornholm. Turen arrangeres i samarbejde med Ældre Sagen Dianalund og Stenlille, men alle er velkomne til at deltage – medlemskab er ikke nødvendigt.
Vi oplever øens mange spændende seværdigheder som bla. Hammershus slotsruin, Ekkodalen, øens lokale glaspustere og rundkirker samt de idylliske købstæder og havnemiljøer som bla. Gudhjem og Svaneke.
Glæd dig til 4 dage fyldt med oplevelser, fællesskab og ægte Bornholmerstemning.
Dette er en tidligere rejse, vi har i øjeblikket ingen fremtidige datoer planlagt.
Er du interesseret i at vide mere om denne eller andre ture, så er du velkommen til at kontakte os.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder, tilbud og gode rejsetips direkte i din indbakke.
Tilmeld dig her
Beskrivelse
1. dag: Udrejse til solskinsøen Bornholm
Når alle sidder godt til rette i bussen, går turen via Øresundsbroen og videre gennem det smukke svenske landskab til Ystad. Her venter færgen, der bringer os over Østersøen til Bornholm.
Ved ankomsten til Rønne fortsætter vi straks mod syd og gør et hyggeligt stop i Snogebæk – en charmerende lille by med havnestemning og små butikker. Her bliver der tid til at købe frokost på egen hånd og nyde den afslappede atmosfære, inden vi kører det sidste stykke til vores hotel, Hotel Balka Strand i Nexø.
Her venter indkvartering i dejlige rammer – og om aftenen samles vi til en hyggelig middag på hotellet.
2. dag – Nordbornholms perler.
Efter morgenmaden er vores første mål Hammershus slotsruin. Det er Nordeuropas største og mest imponerende middelalderborg med masser af historie og en fantastisk udsigt over klippekysten.
Derefter kommer vi omkring Hammerhavn samt Hammer sø og videre gennem det smukke kystlandskab til Tejn og Helligdomsklipperne, hvor vi ser den fantastiske natur. Herefter fortsætter vi til Gudhjem hvor vi spiser frokost (ikke inkl.). Efter frokosten tager vi forbi et lokalt glaspusteri samt ser og oplever det spændende og hyggelige havne-og bymiljø.
Efterfølgende kører vi til charmerende Svaneke, som er en af Danmark mindste købstæder med bl.a. bryghus, bolsjefabrik, gamle købmandsgårde og små spændende butikker. Her får i tid på egen hånd inden turen går tilbage til vores hotel hvor aftensmaden venter
3. dag Guidet tur på Bornholm:
Efter morgenmaden tager vi på en spændende rundtur med guide rundt på Bornholm. Vi stopper ved frokost tid, så der er mulighed for lidt frokost (ikke inkl.) Efter frokost kører vi til den smukke Ekkodalen og øens højeste punkt, Rytterknægten samt hvad vores guide synes vi skal se. Inden vi vender næsen mod hotellet igen og får aftensmad.
4. dag Hjemrejse gennem Bornholms landskaber:
Efter morgenmaden pakker vi bussen og tager afsked med hotellet. Første besøg er Årsdale, hvor vi ser den smukke gamle mølle. Efterfølgende videre gennem Paradisbakkerne til Rønne, hvor vi tager færgen til Ystad og videre over Sverige mod vores hjembyer.Efter en dejlig ferie på Bornholm. .
Opsamling/tider
SJÆLLAND | ||
Sted | Afgang | Hjemkomst |
Slagelse Busterminal | 08.00 | 18.20 |
Dianalund Borgerhus | 08.25 | 17.55 |
Stenlille Station | 08.35 | 17.45 |
Roskilde Station, Ny Østergade | 09.20 | 10.00 |
Glostrup St. v/busserne | 09.50 | 16.30 |
DGI-Byen, Tietgensgade 65 v/bowling | 10.30 | 15.50 |
Praktisk
Bustype
Rejsen gennemføres i 4-stjernet bus
Vigtigt
Husk PAS eller billede ID på denne rejse
Valuta
Danske Kroner (DKK)
Guide / Rejseleder / Chauffør
Denne rejse gennemføres uden rejseleder
Chaufføren informere undervejs og fungere som turleder
Heldagsudflugten på Bornholm er med lokal guide
Find mere inspiration til din rejse
• Mere information om Bornholm
• Vejret på Bornholm
Billeder
Copyright © Destination Bornholm / Copyright © VisitDenamrk / Copyright © EGON'S REJSER
Færgetider
Færgetider
Udrejse: Ystad - Rønne kl. 12.30 - 13.50
Hjemrejse: Rønne - Ystad kl. 12.30 - 13.50
Hotel
Hotel Balka Strand
Boulevarden 9
3730 Nexø
Telefon: 56 49 49 49
https://www.hotelbalkastrand.dk/
Hotellet ligger ca. 100 meter fra en af Europas skønneste badestrande. Alle værelserer med bad/toilet, TV, radio, hårtørrer, strygejern og telefon. Velrenommeret restaurant med godt køkken. TV-opholdsstue/ Bar. Delvis sol-opvarmet udendørs swimmingpool med tilhørende solområde.