Nordby, Sønderho og traktorbus til Mandø. Kultur, natur og roligt tempo – perfekt til seniorgrupper.
Velkommen til Fanø – øliv med Vesterhav, brede sandstrande og store naturoplevelser. Her er rav, drager, sæler og østers – og kultur i Nordby og Sønderho. Fanø ligger midt i Nationalpark Vadehavet (UNESCO Verdensarv). På denne 3-dages tur oplever vi både Fanø og Mandø i roligt tempo med lokalkendt guide, gode pauser og masser af hygge.
Højdepunkter
- Nordby – skipperhuse, museer og maritim historie
- Sønderho – kåret som Danmarks smukkeste landsby
- Nationalpark Vadehavet – fugleliv, tidevand og stor natur
- Strandkørsel – ved Rindby & Fanø Bad (vej- og vejrforbehold)
- Mandø – med traktorbus – helt tæt på tidevandet
Forslag til program
Programmet kan tilpasses – rækkefølge, pauser og indhold skræddersys efter jeres ønsker og tidevandsforhold.
Dag 1 – Udrejse til Fanø & Nordby
Opsamling og kørsel til Esbjerg. Færge til Fanø. Ved ankomst møder vi lokal guide. Frokost og guidet byvandring i Nordby – de velbevarede Fanøhuse, skipperhistorier og museer (Fanø Museum samt Skibsfart & Dragtsamling – efter aftale/åbningstider). Indkvartering på hotel og aftensmad.
Dag 2 – Rundt på Fanø: Sønderho & strandkørsel
Morgenmad. Ø-rundtur med lokal guide. Besøg i Sønderho – kirken med landets flest kirkeskibe og de smalle gader med stråtækte huse. Frokostsandwich kan nydes i naturen. Mulighed for Fanø Bryghus eller små butikker. Retur nordpå ad stranden forbi Rindby Strand og Fanø Bad (vej-/tidevandsforbehold). Aftensmad på hotellet.

Dag 3 – Mandø & hjemrejse
Morgenmad og afrejse fra Fanø. Kørsel til Vester Vedsted og traktorbus til Mandø (ca. 45 min hver vej – afhængig af tidevand). Frokost på Restaurant Vadehavet og guidet ø-rundtur på øen. Retur til fastlandet og hjemkørsel med passende pause undervejs.
Forslag til Hotel valg
Hotel Fanø
Vangled 32C, 6720 Fanø – Tlf. 21 11 77 33 – hotelfanoe.dk
Kun ca. 900 m fra færgelejet midt i Nationalpark Vadehavet. 50 renoverede, lyse værelser – alle med eget bad/toilet og gratis Wi-Fi. Den tidligere Søfartsskole danner rammen om et enkelt, maritimt miljø med hyggelig gårdhave til afslapning og morgenmad i sommerhalvåret. Nordby med caféer og butikker ligger i gå-afstand.
Hotellet er moderniseret – værelser og fællesarealer fremstår lyse og indbydende.
Ofte stillede spørgsmål
Klar til at få et oplæg?
Fortæl os hvor mange I er, ønsket måned og jeres budget – så vender vi hurtigt tilbage med et skræddersyet forslag.
Bus, hotel, måltider og oplevelser samlet i én tryg pakke.
Planlæg jeres næste grupperejse med os
Har I fået inspiration på siden eller ønsker i en helt anden destination?
Husk vi skræddersyr rejsen helt efter jeres ønsker. Fortæl os blot, hvor I gerne vil hen, hvor mange I er, og hvilke oplevelser I ønsker undervejs, så sammensætter vi et forslag, der passer perfekt til netop jeres gruppe.
Kontakt os allerede i dag, og lad os sammen planlægge jeres næste rejse.
Vi står klar til en uforpligtende snak.
Udfyld formularen – eller ring til os på
+45 70 20 18 47

